Danish Muslim Aid

I denne artikel vil vi udforske Danish Muslim Aid, et fascinerende emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og historiske sammenhænge. _Var1 har været genstand for intens debat og har påvirket den måde, vi forstår verden omkring os på. Gennem en omfattende analyse søger vi at belyse de forskellige aspekter af Danish Muslim Aid og undersøge dets indvirkning på samfundet. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Danish Muslim Aid spillet en afgørende rolle i at forme vores kulturelle, sociale og økonomiske miljø. Læs videre for at opdage alt, hvad du behøver at vide om Danish Muslim Aid og dets relevans i dagens verden.

Danish Muslim Aid
Generelle informationer
TypeHjælpeorganisation
InteresseNødhjælp
HjemstedDanmark København, Danmark
Grundlagt2005 (2005)
SekretariatschefSigne Ejerskov siden 2015
NøglepersonNassim Haiba (formand)
Eksterne henvisninger
www.dmaid.dk
CVR-nummer29874263

Danish Muslim Aid (forkortet DM-Aid) er en dansk humanitær hjælpeorganisation, der blev stiftet af danske muslimer i 2005. Organisationens formål er at udøve udviklingsbistand og nødhjælp i fattige dele af verden i overensstemmelse med almene muslimske retningslinjer om pligt til at hjælpe medmennesker og at udøve velgørende og almen gavnlig virksomhed såvel i Danmark som i udlandet.[1]

Organisationen

DM-Aid blev stiftet i 2005 og påbegyndte sit nødhjælpsarbejde derefter. Organisationen har en Bestyrelse og er til daglig ledet af Sekretariatschef Signe Ejerskov, fem engagerede medarbejdere og over 100 frivillige. DM-Aid har hovedkontor i København, men har også lokale grupper i Odense, Aarhus, Aalborg og Vejle.

DM-Aid's arbejde i udlandet

Søskendepar i Pakistan

Organisationen arbejder primært i udviklingslande og katastrofeområder, hvor en stor del af organisationens indsamlede midler bliver brugt til nødhjælp. DM-Aid arbejder i 13 lande: Afghanistan, Bangladesh, Etiopien, Indien, Libanon, Pakistan, Palæstina, Sudan, Somalia, Tyrkiet, Uganda, Yemen og i Danmark.

Projekterne er forskellige alt afhængig, hvilket behov de forskellige lande har. Det strækker sig fra fødevarepakker til fattige og udsatte, til bygning af brønde, så lokalbefolkningen har adgang til rent vand, og sponsorering af forældreløse- og udsatte børn. Der er ligeledes ad-hoc projekter, hvor fokus er på bæredygtighed, at få flere kvinder i beskæftigelse og piger i uddannelse. Under en katastrofe, omhandler det at rykke hurtig ud, så den pågældende befolkning kan få hurtig hjælp midt i en katastrofe.

Kilder