I dag er Cyril Ramaphosa et emne, der fanger opmærksomheden hos adskillige mennesker rundt om i verden. Fra dens indvirkning på samfundet til dens konsekvenser på det personlige plan, er Cyril Ramaphosa et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Gennem historien har Cyril Ramaphosa været genstand for debat og kontroverser, hvilket har skabt blandede meninger og blandede følelser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Cyril Ramaphosa, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag, med det formål at give et omfattende overblik over dette emne, der er så relevant i dag.
Cyril Ramaphosa | |
---|---|
![]() Cyril Ramaphosa i 2019. | |
Sydafrikas præsident | |
Nuværende | |
Overtaget embede 15. februar 2018 | |
Vicepræsident | David Mabuza |
Foregående | Jacob Zuma |
Formand for African National Congress | |
Nuværende | |
Overtaget embede 18. december 2017 | |
Foregående | Jacob Zuma |
Sydafrikas vicepræsident | |
Embedsperiode 26. maj 2014 – 15. februar 2018 | |
Præsident | Jacob Zuma |
Foregående | Kgalema Motlanthe |
Efterfulgt af | David Mabuza |
Personlige detaljer | |
Født | Matamela Cyril Ramaphosa 17. november 1952 (72 år) Soweto, Sydafrika |
Politisk parti | African National Congress |
Ægtefælle(r) | Tshepo Motsepe |
Børn | 5 |
Mor | Nyamuofhe Erdmuth Ramaphosa |
Far | Tshivhase Samuel Ramaphosa |
Uddannelsessted | Harvard Universitet Yale University Damelin Sydafrikas Universitet |
Religion | Kristendom |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Cyril Ramaphosa (født 17. november 1952 i Soweto, Johannesburg) er Sydafrikas 5. præsident siden apartheid-styret blev opløst i 1991. Han har tidligere beskæftiget sig som aktivist, fagforeningsmand og foretningsmand. Ramaphosa var sydafrikansk vicepræsident under præsident Jacob Zuma 2014-2018, hvorpå han efter Zumas fratrædelse overtog posten som præsident.[1]
Ramaphosa har været arresteret flere gange under apartheid-styret i forbindelse med organisering af minearbejdere i ulovlige arbejdskonflikter. I 1980'erne opholdt han sig i perioder i Zambia, hvor han medvirkede til at få løsladt adskillige ANC-fanger i sydafrikanske fængsler. Senere, i 1991, medvirkede han i processen der førte til løsladelsen af Nelson Mandela og efterfølgende afslutningen af apartheid-styret.[2]
Han blev i 1987 den første person til at modtage Olof Palme-prisen, indstiftet efter Olof Palmes død.
Han stillede op til og tabte præsidentvalget i 1997 til Thabo Mbeki, hvorefter han forlod politik. Efter flere forsøg i 00'erne på at overtale Ramaphosa til at vende tilbage til politik, stillede han i 2012 op og blev valgt som vicepræsident for det altdominerende afrikanske regeringsparti ANC (African National Congress) under Jacob Zuma. I 2014 blev han af Zuma udnævnt til posten som Sydafrikas vicepræsident. I december 2017 blev Zuma afsat som præsident for ANC. Ramaphosa stillede op til posten og besejrede Zumas eks-kone Dlamini-Zuma med lidt under 200 stemmer. Han blev dermed præsident for ANC, med stor sandsynlighed for at efterfølge Zuma som Sydafrikas næste præsident. Ramaphosa er desuden formand for Sydafrikas nationale strategiske planlægningskommision.[3][4]
Den 13. februar 2018 krævede ANC's eksekutivkomité ledet af Ramaphosa, at Jacob Zuma, der var anklaget for korruption, trak sig som præsident. En dag senere meddelte ANCs parlamentsgruppe, at de gennem et mistillidsvotum ville vælte ham; om aftenen samme dag fratrådte Zuma med omgående virkning. Med denne afgang blev Ramaphosa fungerende præsident. Den 15. februar 2018 blev han officielt udråbt til præsident, da han var parlamentets eneste foreslåede kandidat.