Cryptophyta
I dagens verden er Cryptophyta et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning i historien eller dets relevans i nutidens verden, er Cryptophyta blevet et emne, der vækker lidenskaber, modstridende meninger og ophedede debatter. Fra den akademiske verden til arbejdspladsen har Cryptophyta formået at fange opmærksomheden og interessen hos både eksperter og neofytter. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Cryptophyta, analysere dens indvirkning på forskellige livssfærer og dens relevans for at forstå verden omkring os.
| Cryptomonader | |
|---|---|
 Rhodomonas salina | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Chromalveolata |
| Række | Cryptophyta |
| Klasse | Cryptophyceae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Order Cryptomonadales
Order Goniomonadales
Kryptomonaderne (eller kryptofytterne) er en gruppe alger,[1] hvoraf de fleste har grønkorn. De er almindelige i ferskvand, men træffes også i miljøer med salt- eller brakvand. Hver celle er ca. 10-50 μm lang med en flad form, der afsluttes foran og bagtil med en fordybning eller lomme. Ved kanten af lommen findes typisk to uens lange flageller.
Nogle af dem kan have mixotrofi.[2]
| Beskrevne ordener |
- Cryptomonadales
- Goniomonadales
Karakteristika
Kryptomonader er kendetegnet ved, at de har nogle karakteristiske, såkaldte extrusomer (ejectisomer eller ejectosomer), der består af to forbundne, spiralsnoede bånd, der holdes spændt.[3] Hvis cellerne bliver udsat for mekanisk, kemisk eller lysstress, udløses de og driver cellen frem i en zig-zag bane bort fra forstyrrelsen. Store ejectisomer, der er synlige under lysmikroskop, sidder i nærheden af lommen, mens de mindre findes underneden periplasten, den cellevæg, som er typisk for cryptofytterne.[4][5]
Klassificering
Oprindeligt blev cryptomonaderne betragtet som nære slægtninge til dinoflagellaterne på grund af deres (tilsyneladende) ensartede pigmentering. Senere har botanikere behandlet dem som en særlig afdeling, Cryptophyta, mens zoologer har opfattet dem som hjemmehørende i flagellatordenen Cryptomonadida. Der er solide beviser for, at kryptomonadernes grønkorn er beslægtede med heterokonternes og haptofytternes, og de tre grupper samles ofte som Chromista. For tiden diskuteres det, om de skal høre til hos riget Chromalveolata og danne gruppen hacrobia sammen med haptofytterne.[6]
Noter
- ^ Hameed Khan og John M. Archibald: Lateral transfer of introns in the cryptophyte plastid genome i Nucleic Acids Res., 2008, 36, 9 side 3043–53. Se et abstract online
- ^ University of Maryland: Cryptophyta – the cryptomonads (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ L.E. Graham, J.M. Graham og L.W. Wilcox: Algae. 2. udg., 2009, ISBN 978-0-321-55965-4
- ^ S. Morrall, A.D. Greenwood: A comparison of the periodic sub-structures of the trichocysts of the Cryptophyceae and Prasinophyceae i BioSystems, 1980, 12 side 71–83
- ^ J.N. Grim og L.A. Staehelin: The ejectisomes of the flagellate Chilomonas paramecium – Visualization by freeze-fracture and isolation techniques i Journal of Protozoology, 1984, 31 side 259-267
- ^ "Tree of Life: Cryptomonads". Arkiveret fra originalen 22. august 2011. Hentet 8. august 2011.