Conradin Kreutzer

I dagens verden er Conradin Kreutzer blevet et emne med stor interesse og debat. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, indflydelse på det nutidige samfund eller dets indflydelse på populærkulturen, er Conradin Kreutzer et fænomen, der ikke går ubemærket hen. I denne artikel vil vi udforske dette emne i dybden fra forskellige perspektiver, analysere dets udvikling over tid, dets betydning i dag og dets projektion for fremtiden. Derudover vil vi undersøge, hvordan Conradin Kreutzer er blevet kontaktet af forskellige eksperter, og hvordan det har påvirket forskellige områder af dagligdagen. Denne analyse vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og relevansen af ​​Conradin Kreutzer i dagens samfund.

Conradin Kreutzer
1837
Personlig information
Født22. november 1780 Rediger på Wikidata
Meßkirch, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død14. december 1849 (69 år) Rediger på Wikidata
Riga, Letland Rediger på Wikidata
GravstedSankt Franciskus kirke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedFreiburg Universitet (1799-1800) Rediger på Wikidata
Elev afWilhelm Hanser Rediger på Wikidata
Medlem afLeipziger Universitäts-Sängerschaft zu St. Pauli in Mainz Rediger på Wikidata
BeskæftigelseDirigent, oboist, komponist, pianist, bandleader Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBílá Lhota Rediger på Wikidata
GenreOpera Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Conradin Kreutzer (2. november 1780 i Meßkirch—14. december 1849 i Riga) var en tysk komponist, søn af en møller.

Hans forældre ønskede at han skulle være teolog, men han valgte tidligt musikken i stedet, og fik hurtigt skrevet et musikstykke. Sine studier fuldførte Kreutzer under Johann Georg Albrechtsberger i Wien, og i denne by levede Kreutzer derefter det meste af sit liv, i længere perioder som teaterkapelmester (således i flere år ved Kärntnerthor-Teater).

Kreutzer var en meget produktiv komponist i omtrent alle musikkens genrer, og hans melodiøse, lidt sentimentale og på ingen måde dybtgående musik var særdeles yndet af hans samtid. Stor udbredelse fandt navnlig Nachtlager in Granada (1834) og musikken til Raimunds Verschwender samt nogle smukke mandskvartetter.

Kilder

Eksterne henvisninger