Colitis ulcerosa

I dagens verden er Colitis ulcerosa et emne, der har fået stor relevans og har fanget opmærksomhed hos mennesker i alle aldre og kulturer. Uanset om det skyldes dets indflydelse på samfundet eller dets indflydelse på dagligdagen, er Colitis ulcerosa blevet et interessepunkt for dem, der søger at forstå verden omkring dem bedre. Når vi dykker dybere ned i denne artikel, vil vi udforske de forskellige facetter af Colitis ulcerosa og diskutere dens betydning på forskellige områder. Fra dens historiske relevans til dens virkning i dag, er Colitis ulcerosa fortsat et emne for diskussion og debat, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion.

Colitis ulcerosa
Klassifikation
Endoskopisk billede af et sigmoidalt colonsegment ramt af ulcerøs colitis.
Information
NavnColitis ulcerosa
Medicinsk fagområdegastroenterologi Rediger på Wikidata
Genetisk associationPTPRC, IL10, ITGAL, IL26, NOD2, TCF4, CIITA, CACNA2D1, DAP, FCGR2A, GNA12, GPR35, IL7R, LSP1, MST1, HDAC9, OTUD3, SATB2, RNF186, INAVA, BTNL2, CARD9, ZFP90, IL23R, PUS10, CCNY, IL17REL Rediger på Wikidata
SKSDK51
ICD-10K51
ICD-9556
OMIM191390
DiseasesDB13495
MedlinePlus000250 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM556,
556.9,
556.5,
556.8 Rediger på Wikidata
Patientplusulcerative-colitis-pro Rediger på Wikidata
MeSHD003093 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Colitis ulcerosa (dansk: blødende tyktarmsinflammation) er en autoimmun inflammatorisk tarmsygdom, som kun berører den nedre del af tyktarmen og endetarmen. Sygdommen er første gang beskrevet i 1859.[1] Den er mest udbredt i den vestlige verden, særligt i de nordlige egne. I Danmark regner man med at omkring 52.000 mennesker har sygdommen (sammen med Crohns sygdom) og hvert år kommer der 1.040 nye tilfælde af Colitis ulcerosa til.[2]

Den regnes med i gruppen af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), hvortil også Crohns sygdom og mikroskopisk kolit hører. Inflammationen forekommer når kroppens immunforsvar begynder at angribe sit eget væv. Sygdommen har et forløb der er karakteriseret ved aktive perioder og perioder med stilstand. Sygdommens udbredelse inddeles i proktit (kun endetarmen), venstresidig kolit (fra rektum op til tyktarmens første bøjning) og total eller pan kolit (hvor hele ende- og tyktarmen er betændt). Aktive perioder forekommer med et par måneder til års mellemrum.

Sygdommen må ikke forveksles med irritabel tyktarm.

Symptomer

Almindelige

  • Diarré, typisk blod iblandet
  • Smerter ved afføring
  • Feber
  • Mange toiletbesøg om dagen
  • Krampelignende smerter i tyktarmen i forbindelse med toiletbesøg
  • Vægttab
  • Blodmangel

Øvrige symptomer udenfor mavetarmsystemet

  • Muskel- og ledsmerter
  • Hudproblemer
  • Øjenproblemer
  • Træthed
  • Vitaminmangel

Årsager

Man kender ikke årsagen til sygdommen, men den ses hyppigst i den vestlige verden og specielt i de nordlige dele, hvilket tyder på at vores levevis er med til at udvikle sygdommen, således har færinger en meget højere forekomst af mave-tarmsygdomme end danskere og forekomsten holder i 10 år efter de er flyttet hertil, hvorefter den aftager til et dansk niveau.[3]

På trods af at flere patienter med Colitis ulcerosa lider af depression, har det ikke været muligt at påvise en direkte sammenhæng mellem depression og flere udbrud i sygdommen[4], nogle mener dog at der en sammenhæng mellem psykisk stress og opblussen i sygdommen.[5]

Behandling

Man kan ikke kureres for sygdommen, men den kan behandles enten kirurgisk eller medicinsk : Kirurgisk ved at fjerne den del af tarmen, der er angrebet og indsætte en stomi. Eller medicinsk ved oftest at slå akutte anfald ned ved hjælp af binyrebarkhormoner og derefter holde sygdommen nede ved hjælp af 5-aminosalicylsyre (5-ASA)-præparater.[6]

Udvikling

Udviklingen af nye tilfælde af Colitis ulcerosa er steget støt i de senere år, således var der 10,7 nye tilfælde pr. 100.000 i 1980, mens der i 2013 var 18,6 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere.[1]

Undertyper

Colitis ulcerosa har følgende undertyper:

  • DK510 Ulcerøs pancolitis
  • DK512 Ulcerøs proktitis
  • DK513 Ulcerøs proktosigmoiditis
  • DK514 Inflammatoriske polypper
  • DK515 Venstresidig ulcerøs colitis
  • DK515A Venstresidig proktocolitis
  • DK515B Venstresidig hemicolitis
  • DK518 Anden form for ulcerøs colitis
  • DK518B Ulcerøs colitis med forandringer i mundhulen
  • DK519 Ulcerøs colitis UNS

Eksterne henvisninger

  • "Colitis-Crohn Foreningen".
  • Patienthåndbogen. "Colitis ulcerosa". sundhed.dk.

Kilder

  1. ^ a b BestPractice (2017-06-07). "Forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom i Danmark stiger fortsat". Arkiveret fra originalen 8. marts 2018. Hentet 28. november 2017.
  2. ^ Medicinsk Tidsskrift (2017-11-05). "Registerstudie rykker ved forklaringer på stigende antal tarmpatienter".
  3. ^ Propatienter (2017-11-06). "Forekomsten af tarmsygdom stiger år for år". Arkiveret fra originalen 8. marts 2018. Hentet 28. november 2017.
  4. ^ Medicinsk Tidsskrift (2017-08-06). "Depression har kun ringe indflydelse på inflammatorisk tarmsygdom".
  5. ^ Propatienter (2017-05-11). "Tag ansvar for din tarmsygdom". Arkiveret fra originalen 8. marts 2018. Hentet 28. november 2017.
  6. ^ Patienthåndbogen (2015-02-27). "Colitis ulcerosa, behandling". sundhed.dk.