Nu om dage er Col d'Izoard et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Vigtigheden af Col d'Izoard er blevet diskuteret og undersøgt bredt af eksperter i forskellige discipliner, hvilket har vakt interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af Col d'Izoard på vores daglige liv, og analysere dens implikationer på forskellige områder af samfundet. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i den globale økonomi er Col d'Izoard blevet et centralt emne for debat og forskning. Tag med os på denne rejse gennem de forskellige facetter af Col d'Izoard og opdag dets betydning i nutidens verden.
Col d'Izoard | |
---|---|
Col de l’Izoard | |
![]() | |
Højde | 2.360 m.o.h.[1][2] |
Længde | 24 km[3] |
Krydses af | Fransk landevej D902[4] |
Sted | Hautes-Alpes-departementet ![]() |
Kæde | Alperne |
Koordinater | 44°49′11.18″N 6°44′6.25″Ø / 44.8197722°N 6.7350694°Ø |
Col d'Izoard (eller: Col de l’Izoard) er et bjergpas i de franske alper i departementet Hautes-Alpes. Pashøjden er 2.360 m.o.h.[1][2] Det er muligt at passere det fra midt juni til midt oktober via vejen D902[4], der forbinder Briançon i nord med Guil-floden i Queyras-dalen og ender i Guillestre mod syd. Sydsiden af den øverste del før passet er meget karrakteristisk, og benævnes på fransk som Casse Déserte (noget i retning af forstenet og forladt).
Vejen over passet blev bygget i perioden 1893-1897 under ledelse af General Baron Berge, for hvem, der på toppen i 1934, blev opført et mindesmærke.[5] Passet indgår med mellemrum som en del af Tour de France ruten. Passet har fra nordsiden en gennemsnitlig stigning på 5,8% og fra syd på 4,3%[6] Der findes et mindre museum på toppen der formidler div. cykelbegivenheder.
De atypiske søjlestrukturer, der især er synlige i området omkring 'Casse Déserte', har sin oprindelse i forbindelse med dannelsen af Alperne. To forskellige typer af kalklag, det første dannet ved sedimentering på bunden af Tethyshavet i Trias-tiden (250 mio. år siden) og det andet i Kridt-tiden (140 mio. år siden), blev i forbindelse med dannelsen af Alperne (40 mio. år siden) vendt om på hovedet. Sulfat-rigt vand er sidenhen trængt ind i Trias laget og har medvirket til en cementering (gips-struktur). Efterfølgende har den almindelige erosion bevirket, at kridttids lagene, der eroderes hurtigere, har efterladt de nu bemærkelsesværdige søjlestrukturer.