Clara Pontoppidan

Clara Pontoppidan
Clara Pontoppidan
Personlig information
Andre navn(e)	Clara Rasmussen (pigenavn); Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
Født	23. april 1883 ; København, Danmark
Død	22. januar 1975 (91 år) ; Hellerup, Danmark
Gravsted	Ordrup Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Forældre	H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer
Ægtefælle	Carlo Wieth (1906-1917)
Beskæftigelse	Filmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fortjenstmedaljen i guld (1948); Kaj Munk-Prisen (1964); Kommandør af Dannebrog (1959); Tagea Brandts Rejselegat (1937); Ingenio et arti (1931)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Clara Wieth Pontoppidan (født 23. april 1883 i København, død 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.

Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).

Filmroller

Hun havde filmroller fra 1910 for Regia Kunstfilms Kompagni, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig en af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som filmskuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for rollen i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.

Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953), der nedstammede fra slægten Pontoppidan og gav hende det kendte efternavn.

Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Hæder

Ingenio et arti 1931
Fortjenstmedaljen i guld 1948
Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Pris 1955
Kommandør af Dannebrogordenen 1959
Tagea Brandts Rejselegat 1937
Ole Haslunds æresbolig i 1972
Clara Pontoppidans Vej opkaldt efter hende

Filmografi

Stumfilm

Pas de deux (instruktør Peter Elfelts; 1902)
Elskovsleg (som Kaja, Morans kone; ubekendt instruktør; 1910)
Et Menneskeliv (1910)
Dorian Grays Portræt (instruktør Axel Strøm; 1910)
Kærlighed og Selvmord (1910)
Djævlesonaten (som Renée; ubekendt instruktør; 1910)
Den hvide Slavehandels sidste Offer (som Edith von Felsen; instruktør August Blom; 1911)
Ved Fængslets Port (som Anna, Hansens datter; instruktør August Blom; 1911)
Ekspeditricen (som Ebba; instruktør August Blom; 1911)
Anna fra Æbeltoft (som frøken Anna; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911)
Kærlighed og Venskab (som Edith Brun; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911)
Nøddebo Præstegaard (som Andrea Margrethe, præstens datter; instruktør Frederik Schack-Jensen; 1911)
Vildledt Elskov (som datteren; instruktør August Blom; 1911)
Gennem de mange til en (1911)
Kærlighedens Styrke (som Tove, ansat på Saxilds kontor; instruktør August Blom; 1911)
Den farlige Alder (som Lisa, Elsies datter; instruktør August Blom; 1911)
Røveriet paa Væddeløbsbanen (som en ung pige; instruktør William Augustinus; 1911)
Mormonens Offer (som Nina, Olafs søster; instruktør August Blom; 1911)
Onkel og Nevø (som Irma, professor Tarms kone; instruktør August Blom; 1912)
Shanghai'et (som Lilly, konsulens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912)
Vampyrdanserinden (som Silvia Lafont, vampyr-danserinden; instruktør August Blom 1921)
Kommandørens Døtre (som Marthe, kommandørens datter; Leo Tscherning; 1912)
En Opfinders Skæbne (som opfinderens kone; instruktør August Blom; 1912)
Et Hjerte af Guld (som Lise, syerske for et magasin; instruktør August Blom; 1912)
Scenen og Livet (som Frida, skuespiller ved teatret; instruktør Robert Dinesen; 1912)
Kærlighed er en løjerlig..... (1912)
Vor Tids Dame (som Anny, Stevensons Datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912)
Pro forma (som Evelyn, Wildes niece; ubekendt instruktør, 1912)
Miraklet (som Estelle, datter; instruktør Victor Sjöström; 1913; svensk)
På livets ödesvägar (som Eleonore Renskiöl; instruktør Mauritz Stiller; 1913; svensk)
Elskovs Magt (som Wilda, etatsrådindens datter; instruktør August Blom; 1913)
Vennerne fra Officersskolen (som Rose, krigsministerens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913)
Stemmeretskvinder (instruktør Lauritz Olsen; 1913)

En farlig Forbryderske (som Beate Powel; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913)
Skæbnens Veje (som Rose, selskabsdame hos Alfons' mor; instruktør Holger-Madsen; 1913)
Det mørke Punkt (1913)
Pressens Magt (som Ellinor, kreolerinde; instruktør August Blom; 1913)
Skandalen paa Sørupgaard (som Inger, pastorens datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1913)
Staalkongens Villie (som Evelyn, værkførerens datter; instruktør Holger-Madsen; 1913)
Bra flicka reder sig själv (som Ruth Landén; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk)
Bröderna (som Susanne; instruktør Mauritz Stiller; 1914; svensk)
Kammarjunkaren (som Jägmästarens dotter; instruktør John Ekman; 1914; svensk)
Prästen (som Maria; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk)
En förvillelse (som Hedvig Rehmer; instruktør Arvid Englind; 1915; svensk)
Flyverspionen (som Mirzi, danserinde; instruktør Alexander Larsen; 1915)
Den dræbende Gift (som Professorens kone; ubekendt instruktør; 1915)
Kærlighedslængsel (som Olga, blomsterhandlerskens datter; instruktør August Blom; 1916)
En Kærlighedsprøve (som Merete, Egils hustru; instruktør Hjalmar Davidsen, 1916)
Malkepigekomtessen (som Komtesse Adda, grevens datter; instruktør Robert Dinesen, 1916)
Ene i Verden (som Ellen Melchior; instruktør A.W. Sandberg, 1916)
Manden uden Fremtid (som Grace, Dremonts datter; instruktør Holger-Madsen, 1916)
Hjertestorme (som Eva Vange; instruktør August Blom, 1916)
Troen, der frelser (som O Schicki, Sir Johns hustru; instruktør Alexander Christian; 1917)
Gengældelsens Ret (som Marija, Jans søster; instruktør Fritz Magnussen, 1917)
Lægen (som Annie Rawlins, en fattig pige; instruktør Fritz Magnussen; 1917)
Tropernes Datter (som Dora, Claudes datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1917)
Midnatssjælen (som Aline, Marlows datter; instruktør Martinius Nielsen; 1917)
Blade af Satans bog (som Siri, Paavos hustru (IV); instruktør Carl Th. Dreyer; 1919)
Kærlighedens Almagt (som Nina; instruktør A.W. Sandberg; 1919)
Kærlighedsvalsen (som Ninon, Eriks hustru; instruktør A.W. Sandberg; 1920)
Stodderprinsessen (som Komtesse Evelyn; instruktør A.W. Sandberg; 1920)
Prometheus I-II (som Feodora, Tatjanas datter; instruktør August Blom; 1921)
Heksen (Häxan; som nonne; instruktør Benjamin Christensen; 1922; svensk)
Der var engang (som Prinsessen af Illyrien; instruktør Carl Th. Dreyer; 1922)
Hadda Padda (som Hrafnhildur, kaldet Hadda Padda; instruktør Gunnar Robert Hansen, Guðmundur Kamban; 1924; islandsk)

Tonefilm

Kirke og orgel (som Rachel; instruktør George Schnéevoigt; 1932)
Kongen bød (som Frederikke Louise Stolberg; instruktør Svend Methling; 1938)
Regnen holdt op (som Frøken Meta; instruktør Svend Methling; 1942)
Mens porten var lukket (som Cora Anker; instruktør Asbjørn Andersen; 1948)
Bruden fra Dragstrup (som Fru Dragstrup; instruktør Annelise Reenberg; 1955)
En kvinde er overflødig (som Enkefru Tang; instruktør Gabriel Axel; 1957)
Jeg elsker dig (som Fru Nana; instruktør Torben Anton Svendsen; 1957)
De sjove år (som Oberstinden; instruktør Palle Kjærulff-Schmidt, Robert Saaskin; 1959)
Frihedens pris (instruktør Annelise Hovmand; 1960)
Støvsugerbanden (som Camilla, doktor Baks søster; instruktør Bent Christensen; 1963)
Greven på Liljenborg (som Ditlevs faster, baronesse Sophie; instruktør Annelise Reenberg; 1964)
Slap af, Frede (som Mama; instruktør Erik Balling; 1966)
Ta' lidt solskin (som Bedste; instruktør Annelise Reenberg; 1969)
Takt og tone i himmelsengen (som Enkegrevinde von Hasteen; instruktør Sven Methling; 1972)
Carl Th. Dreyer – Min metier (instruktør Torben Skjødt Jensen, 1995)

Litteratur

Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.

Eksterne henvisninger

Clara Pontoppidan på Internet Movie Database (engelsk)
Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
Clara Pontoppidan på Filmdatabasen
Clara Pontoppidan på danskefilm.dk
Clara Pontoppidan på danskfilmogtv.dk
Clara Pontoppidan på danskfilmogtv.dk
Clara Pontoppidan på Scope
Clara Pontoppidan på Svensk Filmdatabas (svensk)
Clara Pontoppidan på AlloCiné (fransk)
Clara Wieth Pontoppidan på Dansk Film og Teater Arkiveret 20. april 2016 hos Wayback Machine
Clara Pontoppidan på gravsted.dk

v d r Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle
1940'erne	Bodil Kjer (1948) Karin Nellemose (1949)
1950'erne	Astrid Villaume (1950) - (1951) Bodil Kjer (1952) - (1953) Tove Maës (1954) Birgitte Federspiel (1955) Sigrid Horne-Rasmussen (1956) Birgit Sadolin (1957) Clara Pontoppidan (1958) Birgitte Federspiel (1959)
1960'erne	Bodil Ipsen (1960) Lise Ringheim (1961) -(1962) Helle Virkner (1963) Laila Andersson (1964) Lone Hertz (1965) - (1966) Lone Hertz (1967) Harriet Andersson (1968) -(1969)
1970'erne	Anne-Lise Gabold (1970) Tove Maës (1971) -(1972) Lotte Tarp (1973) -(1974) Agneta Ekmanner (1975) Ghita Nørby (1976) - (1977) - (1978) Kirsten Olesen (1979)
1980'erne	- (1980) Karen Lykkehus (1981) Solbjørg Højfeldt (1982) Tove Maës (1983) Line Arlien-Søborg (1984) - (1985) Stine Bierlich (1986) Kirsten Lehfeldt (1987) -(1988) Karina Skands (1989)
1990'erne	Ghita Nørby (1990) Trine Dyrholm (1991) Ghita Nørby (1992) Anne Louise Hassing (1993) Sofie Gråbøl (1994) Kirsten Rolffes (1995) Puk Scharbau (1996) Emily Watson (1997) Sidse Babett Knudsen (1998) Bodil Jørgensen (1999)
2000'erne	Sidse Babett Knudsen (2000) Björk (2001) Stine Stengade (2002) Paprika Steen (2003) Birthe Neumann (2004) Connie Nielsen (2005) Trine Dyrholm (2006) Trine Dyrholm (2007) Noomi Rapace (2008) Lene Maria Christensen (2009)
2010'erne	Charlotte Gainsbourg (2010) Trine Dyrholm (2011) Lene Maria Christensen (2012) Sara Hjort Ditlevsen (2013) Charlotte Gainsbourg (2014) Danica Curcic (2015) Mille Lehfeldt (2016) Trine Dyrholm (2017) Amanda Collin (2018) Victoria Carmen Sonne (2019)
2020'erne	Trine Dyrholm (2020) Kaya Toft Loholt (2021) Birthe Neumann (2022) Sofie Gråbøl (2023) Paprika Steen (2024) Sidse Babett Knudsen (2025)

Clara Pontoppidan

Personlig information
Andre navn(e)	Clara Rasmussen (pigenavn) Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
Født	23. april 1883 København, Danmark
Død	22. januar 1975 (91 år) Hellerup, Danmark
Gravsted	Ordrup Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Forældre	H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer
Ægtefælle	Carlo Wieth (1906-1917)
Beskæftigelse	Filmskuespiller, selvbiograf, stemmeskuespiller

Nomineringer og priser
Udmærkelser	Fortjenstmedaljen i guld (1948) Kaj Munk-Prisen (1964) Kommandør af Dannebrog (1959) Tagea Brandts Rejselegat (1937) Ingenio et arti (1931)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. [ redigér på Wikidata ]