I dag er Cimetière de Montmartre et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik til populærkultur er Cimetière de Montmartre blevet et konstant diskussionspunkt og en inspirationskilde for mange mennesker. Med tiden er Cimetière de Montmartre vokset i betydning og har haft en betydelig indflydelse på den måde, folk interagerer med hinanden på. Denne artikel har til formål at undersøge i detaljer virkningen af Cimetière de Montmartre på nutidens samfund og undersøge, hvordan det har udviklet sig over tid. Ligeledes vil de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer omkring Cimetière de Montmartre, blive analyseret, med det formål at give en samlet vision af dette meget relevante emne.
Cimetière de Montmartre (Montmartrekirkegården), hedder egentlig cimetière du Nord, som har heddet sådan siden indlemmelsen af kommunen Montmartre i Paris mellem 1818 et 1824, åbnede den 1. januar 1825.
Kirkegården er siden 1860 placeret i Paris i nr. 20, avenue Rachel, i det XVIII arrondissement. Den ligger i Montmatres gamle stenbrud.
Den er en del af Paris' kirkegårde, hvor Montmartre ligger i nord, Père-Lachaise i øst, Montparnasse i syd og i hjertet af byen Passy.
Kirkegården dækker omkring 11 hektar, nogenlunde det samme som cimetière des Batignolles, hvilket gør den til den tredjestørste i Paris efter Cimetière du Père-Lachaise og Cimetière du Montparnasse. I dag er der mere end 20.000 grave på kirkegården og 500 personer bliver begravet der årligt.
Jernbroen pont de Caulaincourt fra 1888, strækker sig hen over kirkegården.
Dalidas grav med statuen i naturlig størrelse er den mest besøgte grav på kirkegården[1], men ellers er mange berømtheder begravet der (En liste på fr.wikipedia).