I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Christiania-dommen, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og fra forskellige dele af verden. For fuldt ud at forstå dette fænomen, vil vi dykke ned i dets historie, oprindelse og udvikling over tid. Derudover vil vi analysere dens indflydelse på samfundet, og hvordan den har påvirket forskellige aspekter af vores dagligdag. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi undersøge de mest relevante aspekter relateret til Christiania-dommen, fra dets kulturelle manifestationer til dets betydning i det videnskabelige område, med det formål at give en omfattende vision af dette spændende emne.
Christiania-dommen blev afsagt af Højesteret (sag U.1978.315H) den 2. februar 1978 i sagen fristanden Christiania mod Forsvarsministeriet.
Højesteret nåede i sin afgørelse frem til at den ”levende brugsret” (som anført af sagsøgeren) ikke kunne fortrænge statens ”døde ejendomsret”, og at Østre Landsrets dom vedrørende statens ret til at rømme området skulle stadfæstes.
Endelig fastslog Højesteret i sin dom, at det alene, under henvisning til Grundlovens § 3, tilkommer regeringen og Folketinget at tage stilling til en fortsat brug af Christianiaområdet.
Sagsøgerne blev repræsenteret af professor i retsvidenskab, Ole Krarup og landsretssagfører Carl Madsen.
Østre Landsrets dom er udgivet som bog af Ole Krarup med indledning, kommentarer og efterskrift. Højesterets dom er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1978 s. 315.
Christianiadommen – Udskrift af Østre Landsrets dombog (1977) ISBN 87-87498-52-9.[1]