Christian Klingberg
I dagens verden har Christian Klingberg fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Dens indvirkning dækker forskellige områder af samfundet, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi grundigt udforske fænomenet Christian Klingberg og analysere dets indflydelse på vores daglige liv. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi dykke ned i de vigtigste detaljer omkring Christian Klingberg og kritisk undersøge dens rolle i vores samfund. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et mere komplet og detaljeret kig på Christian Klingberg og dets betydning i den moderne verden.
| Christian Klingberg | |
|---|---|
.png)
| |
| Personlig information | |
| Født | 16. december 1765  København, Danmark |
| Død | 9. februar 1821 (55 år) København, Danmark |
| Barn | Peter Jacob Lauritz Klingberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Frederiksborg Gymnasium og HF (til 1783), Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Advokat |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian Klingberg (født 16. december 1765 i København, død 9. februar 1821 sammesteds) var en dansk højesteretsadvokat.
Han var en søn af generallottoinspektør Jacob Klingberg (1719-1782) og Karen f. Lund (1733-1806), blev student fra Frederiksborg lærde Skole 1783, juridisk kandidat 1787, hof- og stadsretsprokurator 1791 og højesteretsadvokat 1792. Fra 1812-19 var han tillige justitsdirektør ved Asiatisk Kompagni, og 1813 fik han denomination til ved indtrædende vakance at tage sæde som assessor i Højesteret. I 1818 var han i en kort periode direktør for Nationalbanken. 1805 blev han udnævnt til justitsråd, og han døde 9. februar 1821 i København. Han var en udmærket retslærd og en i høj grad uegennyttig sagfører. Særlig kendt blev han ved sine skarpsindige defensioner i forskellige pressefrihedssager fra slutningen af det 18. århundrede, der blev offentliggjort, dels særskilt, dels i datidens tidsskrifter. I Klingbergs hus blev forliget indgået mellem P.A. Heiberg og M.C. Bruun i anledning af "Dyvekefejden". Klingberg udgav desuden et flyveskrift Quid juris (nr. 1-2, 1794) mod teaterchef, greve Ferdinand Ahlefeldt.
Han var gift med sit søskendebarn Louise Elisabeth Klingberg (20. februar 1772 i København – 13. februar 1855), datter af depechesekretær, kancelliråd, senere etatsråd Lauritz Klingberg (1728-1795) og Catharina Elisabeth Schumacher (1745-1792) og søster til lægen Henrich Matthias Vilhelm Klingberg.
Han er begravet i Valsølille Kirke.
Kilder
- Georg Kringelbach, "Christian Klingberg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
- Frederik Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
- Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
- H. Hjorth-Nielsen, Danske Prokuratorer med kongelig Bevilling 1660-1869, Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1977 (1935). ISBN 87-85207-07-1.
Eksterne henvisninger
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |