Chlamys

I denne artikel vil vi tage fat på emnet Chlamys, et emne der har vundet relevans i nyere tid. Chlamys har fanget mange menneskers opmærksomhed på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Fra sin indflydelse på populærkulturen til dens betydning på det akademiske og videnskabelige område har Chlamys skabt debatter og diskussioner, der ikke efterlader nogen ligeglade. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Chlamys med det formål at tilbyde en komplet og objektiv vision af dette emne, der er så relevant i dag.

Guden Hermes med chlamys (kort rejsekappe for mænd), petasos (solhat), talaria (vingesko) og hermesstav. Attisk rødfigur-lekyth fra ca. 480-470 f.Kr.

Chlamys var hos oldtidens grækere en let kappe. Den stammer oprindelig fra Thessalien eller Makedonien og anvendtes af efeberne, de ganske unge mænd under deres ryttertjeneste, ligesom Hermes sædvanligvisbærer den; tillige af soldater og jægere.[1]

Det var en kort kappe, et tøjstykke af oval form, som blev lagt løst over skuldrene. Over brystet eller den ene skulder blev den samlet med et bøjlespænde, fibula. Små vægte i spidserne gjorde det lettere at holde den på plads.[1]

Den ligner nærmest den mandskappe, som i ældre tid blev betegnet som chlaina, og ligner mindre den borgerlige himation. Chlaina var af og til en større kappe, som omsluttede størstedelen af legemet, oftere et slags sjal, der kastes let over skuldrene, i reglen forsynet med en bred bort.[1]

Fra grækerne overtog romerne chlamysen som soldaterdragt.[1]

Galleri

Referencer

  1. ^ a b c d H.A. Kjær: Chlamys i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), s. 860.

Eksterne henvisninger