Chefsergent
I dagens verden har Chefsergent fået fundamental betydning i forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indvirkning på samfundet er Chefsergent blevet et emne for konstant debat og analyser. I denne artikel vil vi udforske betydningen af Chefsergent i detaljer, og hvordan det har udviklet sig over tid. Fra dets optræden på den offentlige scene til dets indvirkning på forskellige områder er Chefsergent et fænomen, der fortjener vores fulde opmærksomhed. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Chefsergent og dens indvirkning på nutidens verden.
   Distinktioner for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet | |
| Land | Danmark |
|---|---|
| Værn | Hæren Søværnet Flyvevåbnet |
| Gruppe | Sergent gruppen |
| NATO kode | OR-9 |
| Løntrin | M232 |
| Graden højere er | Sekondløjtnant |
| Graden lavere er | Seniorsergent |
En chefsergent, også uofficielt omtalt kronesergent, er en M232-stilling i Forsvaret. Chefsergenten har den højeste rang i sergentgruppen og vil typisk have været seniorsergent i 10-12 år først. Der fandtes pr 1. juli 2014, 208 chefsergenter i Forsvaret.[1]
Graden anvendes også i Beredskabsstyrelsen for en mellemleder med særligt ansvar og høj anciennitet i sergentgruppen.
Sammenligning med udlandet
I NATO er rangkoden OR-9 tilknyttet chefsergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene[2].Titlen svarer til Warrant Officer class I i den British Army og Royal Navy (2004), Master Aircrew i Royal Air Force, Oberstabsfeldwebel i Bundeswehr og Oberstabsbootsmann i Deutsche Marine. I Försvarsmakten (2009) tilsvarer den Regementsförvaltare (hæren) og Flottiljförvaltare (flåden og flyvevåbnet), selv om denne grad har rang over major.
Referencer
- ^ "Forsvaret.dk Antal ansatte i forsvaret pr 1. juli 2014". Arkiveret fra originalen 20. januar 2015. Hentet 20. januar 2015.
- ^ militaria.lv Stanag 2116