Chanceuligheds tema er et, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. I årtier har Chanceulighed været genstand for debat, diskussion og analyse i forskellige samfundssektorer. Dens indflydelse har kunnet mærkes i politik, økonomi, kultur og dagligdag. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Chanceulighed, fra dens oprindelse og udvikling til dens virkning i dag. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi dykke ned i de forskellige perspektiver, der findes på Chanceulighed, og hvordan disse har formet vores forståelse og opfattelse af dette fænomen.
Chanceulighed er et udtryk for en konkret indfaldsvinkel til forekomsten af social arv, hvor det antages, at sociale forskelle er bestemt af uligheden i samfundet. Begrebet knyttes ofte sammen med Pierre Bourdieus begreb habitus.
Forskningen viser bl.a., at den miljøbetingede sociale ulighed fastholdes af uddannelsessystemernes indretning, som tilgodeser børn af akademisk uddannede forældre. Denne mekanisme er medvirkende til, at den sociale mobilitet bliver hæmmet.[1] En af konsekvenserne er, at arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft bliver vanskelige at indfri. På langt sigt antages dette at forringe konkurrenceevnen.[2]
London School of Economics har påvist en direkte sammenhæng mellem lav social mobilitet og famileindkomst. Det viser sig, at sønner af fædre med lav indkomst har ringere mulighed for at opnå en høj indkomst i deres voksenliv end sønner af fædre med høj indkomst.[3] Dette indikerer, at chanceuligheden ikke blot er uddannelsesbestemt, men også indkomstafhængig. Også dansk forskning har påvist, at sandsynligheden for ulighed med hensyn til fordelingen af uddannelsesressourcer og socioøkonomisk position hæmmer den sociale mobilitet.[4]
Hansen, Erik Jørgen (2003): Social mobilitet, social arv og mønsterbrud I: Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse, nr. 8 oktober 2003.