I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Cerdanya og analysere dets forskellige aspekter og konsekvenser i dagens samfund. Cerdanya har været genstand for debat og polemik i nyere tid, hvilket har vakt interesse hos forskere, akademikere og borgere. Gennem de næste linjer vil vi udforske dets oprindelse, udvikling og dets indflydelse på forskellige områder, såvel som de mulige implikationer, det har for fremtiden. Fra sin oprindelse og frem til i dag har Cerdanya spillet en grundlæggende rolle i at forme den verden, vi kender, og det er vigtigt at forstå dens omfang og konsekvenser for at imødegå det på passende vis.
Cerdanya er et landskab i de østlige Pyrenæer, som ligger på begge sider af grænsen mellem Spanien og Frankrig. Landskabet er et gammelt catalansk comarca og Cerdanya er det catalanske navn. På fransk hedder det Cerdagne og på spansk Cerdaña.
Den franske del kaldes Haute Cerdagne (fransk) og den spanske del Baixa Cerdanya (catalansk).
Cerdanyas samlede areal er 1.086 km², hvoraf den spanske del udgør (50,4%) og befolkningstallet var i 2001 26.500 (53% i den spanske del). Befolkningstætheden er omkring 24 indbyggere/km², hvilket hører til de laveste i Vesteuropa. De vigtigste byer er Puigcerdà, Bellver de Cerdanya og Llívia i Spanien og Font-Romeu-Odeillo-Via og Osséja i Frankrig.
Cerdanya grænser op til comarcaerne Rippolès, Berguedà og Alt Urgell i Spanien, Andorra og i Frankrig departementet Ariège og landskaberne Capcir og Conflent i Pyrénées-Orientales.
Cerdanya er en højslette i den sydlige del af Pyrenæerne. Segre, der er en af Ebros store bifloder, udspringer i Haute Cerdagne.
Historisk er Cerdanya et catalansk grevskab, men efter Pyrenæerfreden i 1659 blev det delt mellem Frankrig og Spanien.
42°26′48″N 1°57′10″Ø / 42.446666666667°N 1.9527777777778°Ø