I dagens verden er Cassia et emne eller en person, der har fået stor relevans på grund af dets virkningsfulde konsekvenser på forskellige områder af samfundet. Hvad enten det er på et politisk, socialt, økonomisk eller kulturelt plan, har Cassia fanget opmærksomheden hos både eksperter og borgere og har skabt en intens debat omkring det. Dens indflydelse strækker sig globalt og forårsager betydelige ændringer, der påvirker millioner af mennesker rundt om i verden. Da Cassia fortsat er genstand for interesse og forskning, er det afgørende at analysere dets implikationer og konsekvenser i detaljer for bedre at forstå dets betydning i dag. I denne artikel vil vi dykke ned i fænomenet Cassia og udforske dets oprindelse, evolution og fremtidige fremskrivninger for at kaste lys over dets sande betydning og omfang.
Cassia eller Kassiakanel (latin: Cinnamomum cassia) er navnet på et pulver, der laves af bark fra et træ i kanelslægten. Barken bruges hovedsageligt som krydderi, og smagen er meget lig ægte kanel, der stammer fra den nære slægtning, træet Cinnamomum verum.
I mange lande sælges det da også under navnet kanel, da det er billigere at producere end ægte kanel. Smagen er noget grovere og ikke helt så delikat som den ægte vare.
På dansk kaldes det også "kassiakanel", kinesisk kanel eller blot kassia.
Kassiakanel indeholder et giftigt stof kumarin, der i større mængder kan give leverskader hos rotter og folk med genetisk nedsat leverfunktion. Derfor har flere fødevaremyndigheder advaret mod overforbrug[1].
Forskning har vist, at en halv teskefuld kanel (cassia) om dagen sænker blodsukkerniveauet markant, og det kan derfor være godt for diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. [2]