Caspar Fincke

I denne artikel om Caspar Fincke skal vi i dybden analysere alle aspekter relateret til dette emne. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, gennem alle de teorier og undersøgelser, der er blevet udført om sagen. Vi vil undersøge dens indflydelse på forskellige områder, såsom samfund, kultur, økonomi og politik, og hvordan den har udviklet sig over tid. Vi vil også undersøge dets indflydelse på menneskers dagligdag og mulige konsekvenser for fremtiden. Caspar Fincke er et spændende emne, som fortjener at blive studeret omhyggeligt, så i denne artikel vil vi dykke ned i dets kompleksitet for at give en komplet og berigende vision.

Caspar Fincke (født ca. 1584 i Schatzlar i Bøhmen, begravet 9. februar 1655 i Helsingør) var en tyskfødt smed, der sandsynligvis er kommet til Danmark som ganske ung omkring år 1600 i forbindelse med byggeri på Kronborg. Her blev hans dygtighed bemærket af kong Christian 4., og han blev hofsmedemester efter at have lavet låse til flere af kongens slotte.

Caspar Fincke var af en retskaffen, men selvbevidst natur. Hans mest kendte provokation kan ses i hans mesterværk (fra 1619), gitteret til Christian 4.s gravkapel i Roskilde Domkirke, hvor han i dørene har indsmedet en inskription:

Caspar Fincke bin ich benant
Dieser arbeit bin ich bekant

Efter sigende blev kongen indigneret, men det blev ved det, da den dygtige smed forblev i hoffets tjeneste indtil sin død mere end 30 år efter.

I smedelavet i Helsingør var Caspar Fincke både elsket og hadet, da han jævnligt argumenterede for lavsvæsenets ophævelse – en holdning, der ikke var velset af mange, der allerede var kommet ind i lavet.

Caspar Fincke boede det meste af sit liv i Helsingør, hvor han havde sit smedeværksted (nu for længst nedrevet) i Sct. Annagade. Han ligger begravet i fratergården i Sankt Mariæ Kirke og Vor Frue Kloster (karmeliterkloster) i byen.

Smedearbejder af Caspar Fincke

Gitteret i Århus Domkirke
Caspar Finckes bomærke (Nyborg Vor Frue Kirke)

På mange af sine arbejder efterlod han sit kendetegn i form af symbolerne med en nøgle og en hammer over kors, indsmedet i gitrene. Det er blevet efterlignet af senere smede, f.eks. tilskrives ringridergitteret på Frederiksborg Slot Caspar Fincke, men det blev først lavet i 1736 og kan derfor ikke være Finckes værk. Ligeledes er nøglen og hammeren indføjet i et gitter i Sct. Knuds Kirke i Odense, men også her umuliggør dateringen forbindelsen til Fincke.

Eksterne henvisninger