I denne artikel skal vi gå i dybden med den fascinerende verden af Calvin-cyklus. Fra dets oprindelse til dets virkning i dag, vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der udgør dette meget relevante emne. Vi vil analysere dens betydning i samfundet, og hvordan den har udviklet sig gennem årene. Endvidere vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Calvin-cyklus, med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn. Uden tvivl er Calvin-cyklus et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion, så vi håber, at denne artikel vil være af stor interesse og nyttig for alle læsere.
Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese. Den blev første gang beskrevet af forskerne Melvin Calvin og Andy Benson fra Berkeley-universitetet.
Under den lyskrævende del af fotosyntesen er energi og reduktionspotentiale blevet dannet i form af ATP og NADPH. Calvin-cyklussen er mørkeprocessen, som foregår i grønkornenes stromadel, hvor der bruges energi fra ATP og NADPHs evne til at fremkalde reduktion. På den måde indbygges CO2 i kulhydrat. Nøgleenzymet er i den forbindelse det, som kaldes RuBisCO.
Bruttoformlen for reaktionerne i Calvin-cyklussen er følgende:
C6H12O6 står her for glukose.
Processen indledes med, at ribulose-1,5-bisfosfat reagerer med CO2, så der dannes 3-fosfoglycerat. Denne reaktion katalyseres af RuBisCO og er den reaktion, der bestemmer, hvor hurtigt cyklussen kan forløbe.
Dernæst bruges det dannede 3-fosfoglycerat til at danne 1,3-bisfosfoglycerat under forbrug af energi fra ATP.
Dette gendannes til ribulose-1,5-bisfosfat gennem en lang række processer. Samtidig opstår der et overskud af 3-fosfoglycerat, der er udgangspunktet for dannelsen af sukker, stivelse, aminosyrer og fedtsyrer. 3-fosfoglycerat omdannes via dihydroxyacetonefosfat til hexosefosfater via reaktioner, der er analoge med glukoneogenesen.