I denne artikel vil vi udforske virkningen af Bygholm Len på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Bygholm Len genereret endeløse debatter og refleksioner på forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne forstand vil vi søge at forstå, hvordan Bygholm Len har formet vores måde at tænke, handle og forholde os til verden omkring os. Igennem disse sider vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Bygholm Len, og afsløre dets relevans i det aktuelle felt og dets projektion ind i fremtiden. Denne artikel har til formål at give et omfattende overblik over emnet og give læseren de nødvendige værktøjer til at forstå og reflektere over Bygholm Lens indflydelse i vores miljø.
Bygholm Len bestod af Bjerre, Hatting, Nim og Voer herreder. I 1313 opførte Erik 6. Menved flere tvangsborge, hvoriblandt formentlig det ældste Bygholm. Den ældste kendte lensmand er rigsråd Jens Andersen Brok i 1369 (han var i 1375 lensmand på Kalø).
Den bedst kendte lensmand på Bygholm var alkymisten Erik Lange, under hvem gården forfaldt. Derfor og muligvis efter en brand på Bygholm i begyndelsen af 17. århundrede flyttede lensmanden til Stjernholm, hvorefter lenet skiftede navn til Stjernholm Len.
Lenet har det meste af tiden været været pantelen; en kort tid i begyndelsen 1400-tallet var det tjenestelen for rigsråden Mogens Munk (tidligere høvedsmand på Ålborghus), og i slutningen af 1500-tallet var det fadeburslen/regnskabslen