_ I dagens verden spiller Budgetloven en grundlæggende rolle i vores samfund. Dens betydning dækker over en bred vifte af aspekter, fra den personlige sfære til den professionelle sfære, herunder den sociale og kulturelle sfære. Budgetloven er i stigende grad blevet et emne for interesse og debat i forskellige kredse, da dets indflydelse strækker sig til mange områder af vores liv. I denne artikel vil vi grundigt udforske virkningen og relevansen af Budgetloven, analysere dets forskellige facetter og dets sammenhæng med så forskellige aspekter som teknologi, politik, økonomi, psykologi og kultur. Gennem denne udforskning vil vi være i stand til bedre at forstå den betydning og indflydelse, som Budgetloven har i vores verden i dag.
Budgetloven er den lov, som implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.
Budgetloven indebærer, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP. Den fastlægger desuden et for Danmarks vedkommende nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.[1] Grænseværdierne er fastsat for at sikre, at den offentlige økonomi under en lavkonjunktur ikke vil kunne overskride underskudsgrænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP.[2]
Før budgetloven var de udgiftspolitiske rammer baseret på mål for væksten i det offentlige forbrug. Overskridelser i forhold til disse målsætninger havde ingen juridiske konsekvenser for den siddende regering. Budgetloven indebærer, at skiftende regeringer er underlagt det samme sæt juridisk bindende finanspolitiske spilleregler.[3]
Der indføres nogle særlige udgiftslofter for de offentlige delsektorer. Disse lofter sigter mod at opfylde budgetlovens finanspolitiske målsætninger om budgetbalance. Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på følgende områder:
De kommunale bloktilskud nedsættes, hvis kommunerne overskrider udgiftsrammerne i deres budgetter. Alle kommuner skal i så fald bidrage, men de kommuner, der står for overskridelsen rammes hårdest.[1] Budgetloven griber således ind i de årlige forhandlinger mellem finansministeriet og KL om det kommende års kommunale udgiftsloft.[4]
KL har udtrykt kritik af budgetlovens indbyggede automatik, fordi omprioriteringsbidraget, som fjerner over 7 mia. kr. fra kommunernes budgetter i finansårene 2016 - 2019, lægger et pres på den kommunale økonomi. Samtidig har kommunerne en økonomisk udfordring med integration af flygtninge, som gør det vanskeligt at ”planlægge et år ud i fremtiden, som budgetloven dikterer.”[4] En anden, mere principiel kritik går ud på, at budgetloven begrænser Folketingets muligheder for at benytte finansloven som overordnet økonomisk – politisk instrument.[5]