I denne artikel vil Brombær blive behandlet fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning, forekomst og relevans i dag. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Brombær blive analyseret, med fokus på dets udvikling over tid, dets indvirkning på samfundet og dets indflydelse på forskellige områder. Ligeledes vil der blive præsenteret relevante data, undersøgelser og refleksioner, der giver læseren mulighed for at få en omfattende og berigende vision om Brombær. Fra dens oprindelse til dens nuværende situation, gennem dens implikationer i den kulturelle, sociale, politiske eller økonomiske sfære, har denne artikel til formål at kaste lys over Brombær og skabe et rum for refleksion og debat omkring dette meget transcendentale emne.
Ikke at forveksle med Almindelig brombær og brombær (frugt).
Brombær (Rubus) er en planteslægt der på dansk også har båret navnet Klynger.[1] Den er udbredt i de tempererede egne af den nordlige halvkugle, og arterne er buske, buskagtige lianer eller urter. I det følgende nævnes kun de arter, som ses jævnligt i Danmark. Navnet Klynger
- Boysenbær (Rubus x loganobaccus x laciniatus x idaeus)
- Loganbær (Rubus x loganobaccus) – en anden krydsning.
- Taybær (Rubus x medana) – en skotsk krydsning.
Klassifikation
Slægten Rubus er meget kompleks, med 13 underslægter, hvoraf den største Rubus, er yderligere opdelt i 12 sektioner:
Referencer
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
"Klynger" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Klynger, se Klynge (flertydig).
