Broccoli
I dag er Broccoli blevet et emne af generel interesse, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden sin fremkomst har Broccoli været genstand for debatter, forskning og analyser inden for forskellige områder som videnskab, kultur, politik og samfund. Dette fænomen har genereret en række konsekvenser, der har påvirket den måde, folk opfatter og nærmer sig Broccoli i deres daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Broccoli og dets relevans i den aktuelle kontekst, hvilket giver en detaljeret og udtømmende analyse, der giver læseren mulighed for bedre at forstå dette fænomen og dets implikationer i nutidens samfund.
| Broccoli | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Brassicales (Korsblomst-ordenen) |
| Familie | Brassicaceae (Korsblomst-familien) |
| Slægt | Brassica (Kål) |
| Art | B. oleracea(Have-Kål) |
| Varietet | |
| Brassica oleracea var. italica | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Broccoli (Brassica oleracea var. italica) er en grøntsag, der har vundet stor popularitet i Danmark i de senere år, blandt andet på grund af dens store vitaminindhold. Broccoli er tidligere kendt som aspargeskål.
Beskrivelse
Broccoli er en kultivar af arten Brassica oleracea, der bl.a. også omfatter grønkål, kålrabi, blomkål og rosenkål. Den hører til korsblomst-familien (tidligere Cruciferae nu Brassicaceae), og vokser vildt i middelhavsområdet. Broccoli er kendt i mere end 2000 år i Italien, hvor den også er blevet forædlet. I Italien kan kålen overvintre pga. klimaet. I Danmark blev den først tilgængeligt for køb i 1957 og indtil 1980erne kun som frossen grønsag.[1]
Etymologi
Ordet "broccoli" stammer fra latin brachium og italiensk brocco, som betyder arm eller gren. Det henviser formentlig til plantens opbygning med hvad der kan minde om en "stamme" og nogle "grene", som er dem man spiser.
Indholdsstoffer
Grøntsager af Korsblomst-familien som kål, broccoli og radise indeholder glucosinolater, der har en svag hæmmende virkning på skjoldbruskkirtelen, og dermed kan være medvirkende til udvikling af struma. Undersøgelser har dog ikke vist nogen negativ effekt ved normale mængder (150 g om dagen).
De samme grøntsager menes at virke forebyggende på nogle kræftformer på grund af indholdet af glucoraphan, et andet glucosinolat der er forstadiet til sulforaphan, som er det lavmolekylære cancerhæmmende stof. Sulforaphans cancerhæmmende effekt skyldes en molekylær hæmning af enzymet histon deacetylase.
-
Broccoli skåret i mindre buketter
Se også
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- ^ Boyhus, Else-Marie (1996), Grøntsager - en køkkenhistorie, Gyldendal, ISBN 87-00-23168-1 s. 35ff