Denne artikel vil behandle emnet Brattahlíð, som har været genstand for interesse og debat i dagens samfund. Brattahlíð har vakt nysgerrighed og har været genstand for undersøgelse og forskning af forskellige eksperter og specialister på området. Gennem historien har Brattahlíð spillet en relevant rolle i forskellige sammenhænge og har genereret modstridende meninger, hvilket har bidraget til at berige debatten omkring dette emne. Med det formål at give en omfattende og opdateret vision af Brattahlíð, vil dets forskellige facetter, dets indvirkning på samfundet og de fremtidsperspektiver, der er forudset i forhold til dette emne, blive analyseret.
Brattahlíð (Dansk: den bratte skråning) var Erik den Rødes gård ved Eriksfjorden i Sydvestgrønland. Gården lå i den nuværende grønlandske bygd Qassiarsuk.
Ifølge Grænlendinga saga og Eiríks saga rauða slog Erik den Røde sig ned i Sydvestgrønland og etablerede sin gård Brattahlíð i den sydlige af de to grønlandske bygder, Østerbygden, i 985. Brattahlíðs beliggenhed har blandt nordboarkæologer alment været anerkendt som den nuværende bygd Qassiarsuk, siden den islandske filolog Finnur Jónsson i 1898 udgav artiklen "Grønlands gamle Topografi efter Kilderne" i Meddelelser om Grønland. Imidlertid er den præcise beliggenhed af nordbogårdene i Grønland endnu omdiskuteret, idet den norrøne bosættelse ophørte i midten af 1400-tallet, og der således ikke er en norrøn stednavnekontinuitet i landet.
Brattahlíð blev udgravet 1932 af Nationalmuseet, Þjóðhildas kirke blev fundet 1961 og udgravet i de følgende år. [1]
I år 2000 i anledning af 1000 års festlighederne blev en kopi af Þjóðhildas kirke bygget i Qassiarsuk. Kirken omtales i Eiríks saga rauða som den første kirke i Grønland.