Boogie (Genre)

I denne artikel vil vi diskutere emnet Boogie (Genre), et emne af stor relevans og interesse i dag. Boogie (Genre) har genereret adskillige debatter og kontroverser, samt vakt interesse hos eksperter og fans af forskellige discipliner. I denne forstand er det vigtigt at analysere i detaljer alle aspekter og perspektiver relateret til Boogie (Genre) for fuldt ud at forstå dets indvirkning og omfang i dagens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige synspunkter, relevante data og mulige fremtidige implikationer af Boogie (Genre), med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette vigtige emne.

For alternative betydninger, se Boogie. (Se også artikler, som begynder med Boogie)

Boogie (også kendt som Disco Boogie) er en musikgenre, der blev udviklet i slutningen af 1970'erne til midten af 1980'erne som en videreudvikling af disco-genren. Boogie har taget navnet fra boogie-woogie[1] og bearbejder boogierytmer til et disco-format (udskifter ofte 4×4-beatet med et blandet 1×2-beat), med en blanding af disco,[2] funk og soul.[3] I dens mest typiske form, i sammenligning med det meste af dance-musik, har boogie et relativt langsommere tempo, forstærket baslinjer og soul-stilistiske vokaler, kombineret med en ren produktion og en melodisk og sofistikeret lyd. Maskindrevet rytmer og synthesizere er også almindelige, hvor det nogle gange tager form af synth-lag.

Boogie var især populært i New York og de mest relevante pladeselskaber var Prelude Records,[4] Sam Records,[5] Easy Street Records og Salsoul Records. Selvom denne genre gik tilbage i de senere 80'er, er den i dag forbundet med kultdyrkelse, og boogieudgivelser er eftertragtet af pladesamlere. Nogle af de mest vigtige boogie-kunstnere er D Train,[6] Leroy Burgess (som sanger og producer),[7] Sharon Redd,[8] The Brooklyn, Bronx & Queens Band,[9] Skyy[10] og Inner Life.[11]

Referencer