Bockfjorden
I dagens artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Bockfjorden har haft på vores samfund. Siden dens fremkomst har Bockfjorden fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden, hvilket har skabt stor debat og interesse. Fra sin oprindelse til i dag har Bockfjorden sat et uudsletteligt præg på historien og påvirket begivenheder, tendenser og beslutninger på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan Bockfjorden har formet vores kultur, og hvordan den fortsat spiller en afgørende rolle i vores daglige liv.
Bockfjorden er en fjordarm i vestsiden af Woodfjorden, i Haakon VII Land på nordkysten af Spitsbergen, Svalbard. Den går mod sydvest fra Woodfjorden mod Fred Olsenfjellet (Sverrefjellet, 1.312 m) og er omkring 12 kilometer lang. Indløbet ligger nord for Kapp Kjeldsen.
Inderst i fjorden skærer en dal sydover mod Karlsbreen. Ved fjordbunden ligger Jotunkilderne,[1] to varme kilder fra det tidligere vulkansk aktive Sverrefjellet.[2] Vandtemperaturen i disse varme kilder er over 20 ºC. Kilderne er omgivet af kalkaflejringer hvor der er færdselsforbud. Der ligger flere andre varme kilder i området.[1]
Fjorden er opkaldt efter tyskeren Franz-Karl von Bock (f. 1876), som sammen med Bernhard Graf von Poninski foretog en stereofotografisk undersøgelse af Woodfjorden i 1907. Ekspeditionen var organiseret af polarforskeren Theodor Lerner.[3]
Kilder og henvisninger
- ^ a b "Jotunkjeldene i Bockfjorden". Cruisehåndbok for Svalbard. Norsk Polarinstitutt. maj 2009. Hentet 13. marts 2013.
- ^ Den norske los, Farvannsbeskrivelse, Svalbard og Jan Mayen (norsk og engelsk). Vol. 7 (2 udgave). Stavanger: Norges sjøkartverk og Norsk polarinstitutt. 1990. s. 294. ISBN 82-90653-06-9.
- ^ Bockfjorden Stednavn i norske polarområde, Norsk polarinstitutt. Besøgt 27. juni 2021