Bob McAdoo
I dag er Bob McAdoo et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden i et bredt spektrum af samfundet. Med den konstante fremgang af teknologi og globalisering er Bob McAdoo blevet et centralt punkt for debat og diskussion på forskellige områder. Fra det akademiske felt, gennem arbejdsverdenen, til den politiske sfære, har Bob McAdoo genereret en række refleksioner og spørgsmål, der søger at forstå dens indflydelse på det nutidige samfund. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter relateret til Bob McAdoo, analysere dets implikationer på forskellige områder og tilbyde en omfattende vision af dette emne, der er så relevant i dag.
| Bob McAdoo | ||||
|---|---|---|---|---|
 McAdoo med Buffalo Braves i 1973 | ||||
| Personlige data | ||||
| Fulde navn | Robert Allen McAdoo Jr. | |||
| Fødselsdato | 25. september 1951 (73 år) | |||
| Fødested | Greensboro, North Carolina, USA | |||
| Statsborger | USA  | |||
| Klub information | ||||
| Højde | 206 cm | |||
| Positioner | Center | |||
| Trøjenummer | 11, 21 | |||
| College | ||||
| Vincennes (1969–1971) North Carolina (1971–1972) | ||||
| NBA draft | ||||
| ||||
| Seniorhold 1) | ||||
| ||||
| Noter: 1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Wikidata: hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | ||||
Robert Allen McAdoo Jr. (født 25. september 1951) er en amerikansk tidligere professionel basketballspiller og basketballtræner, som i dag arbejder som talentspejder for NBA-holdet Miami Heat. Han vandt Most Valuable Player i 1975 og var medlem af All-Star holdet fem gange i sin spillerkarriere.
Collegekarriere
McAdoo begyndte college i 1969 med Vincennes University, og imponerede der. Han skiftede i 1971 til University of North Carolina, som er en af de bedste colleges for basketball i landet. Han blev i sit ene år med North Carolina kåret som All-American, som er de bedste collegespillere på landsplan.[1]
Spillerkarriere
Buffalo Braves
McAdoo blev draftet med det andet valg i 1972 draften af Buffalo Braves. McAdoo viste sig med det samme til at være et godt draft pick af Braves, da han blev kåret som Rookie of the Year i sin debutsæson.[2]
McAdoo tog et stort skridt frem i sin anden sæson, da han scorede i gennemsnit 30,6 point per kamp, mere end nogen anden spiller i ligaen. McAdoo blev i sæsonen også valgt til sit første All-Star hold.[3]
McAdoo havde i sin tredje sæson sin bedste scoringssæson i sin karriere, med 34,5 point per kamp, hvilke igen var mere end nogen anden spiller i ligaen. Han blev i sæsonen igen valg som All-Star, og blev for første og eneste gang i sin karriere kåret som ligaens Most Valuable Player.[3]
McAdoo vandt i 1975-76 sæsonen sin tredje scoringstitel i streg, da han med 31,1 point per kamp igen var ligaens topscorer.[3]
New York Knicks
Utilfreds med at spille i en mindre by som Buffalo, hvor han ikke mente han fik den medieopmærksomhed som han fortjente, blev han traded til New York Knicks halvvejs gennem 1976-77 sæsonen.[4] McAdoo var stadig blandt ligaens bedre spillere i løbet af sin tid i New York, og var All-Star i både 1977 og 1978.[3]
Boston Celtics
McAdoo blev traded til Boston Celtics i februar 1979. Hans korte ophold i Boston var dog ikke en succes, da Boston ikke var konkurrencedygtige, og var blandt de dårligste hold i ligaen.[4]
Detroit Pistons
McAdoo blev traded til Detroit Pistons i september 1979. Hans tid i Detroit var dog ikke bedre end i Boston, da han døjede gentagende gange med skader.[4] 1979-80 sæsonen ville blive sidste gang i hans karriere han havde mere end 20+ point i gennemsnit på en sæson.[3] Efter kun have spillet 6 kampe i 1980-81 sæsonen på grund af skader, valgte Pistons at frikøbe ham fra hans kontrakt.[4]
New Jersey Nets
McAdoo skiftede til New Jersey Nets efter at være blevet gjort klubløs. Han spillede dog kun 15 kampe for klubben før han blev traded.[4]
Los Angeles Lakers
McAdoo blev juleaftensdag 1981 traded til Los Angeles Lakers. McAdoo blev i Los Angeles en vigtig rotationsspiller for et mesterskabsvindene hold, og McAdoo var en del af at vinde to mesterskaber, i 1982 og 1985.[4]
Philadelphia 76ers
McAdoo skiftede i januar 1986 til Philadelphia 76ers efter kontraktudløb hos Lakers, og spillede sin sidste sæson i NBA der.[4]
Italienske klubber
I stedet for at gå på pension, så valgte McAdoo at tage til Italien og spille efter hans tid i NBA var ovre. Han skrev her under med Olimpia Milano, og spillede 4 sæsoner med holdet. Han var i sin tid hos Olimpia Milano med til at vinde Euroleague mesterskabet 2 gange. McAdoo blev i 1988 kåret som Euroleague Final Four MVP.[5]
Han spillede herefter kortvarigt med to yderlige italienske hold, Filanto Forlì og Teamsystem Fabriano, før han i 1992 stoppede spillerkarrieren.[5]
Eftermæle
McAdoo blev i 2000 indsat i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.[2]
Trænerkarriere
McAdoo blev i 1995 hyret som assistenttræner under Pat Riley hos Miami Heat, og tilbragte herefter 19 sæsoner som assistenttræner under 3 forskellige trænere. I disse år som assistenttræner var han med til at vinde 3 mesterskaber. Han stoppede som assistenttræner i 2014, og har siden arbejdet som talentspejder og ambassadør for holdet [6]
Referencer
- ^ "Robert McAdoo" College Basketball Experience. Hentet 8. juni 2022.
- ^ a b "Bob McAdoo" Naismith Memorial Basketball Hall of Fame. Hentet 8. juni 2022.
- ^ a b c d e "Bob McAdoo Stats" Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine Basketball Reference. Hentet 8. juni 2022.
- ^ a b c d e f g "Legends profile: Bob McAdoo" NBA.com. Hentet 8. juni 2022.
- ^ a b "HALL OF FAME 29: BOB MCADOO" Olimpia Milano. 12. august 2013. Hentet 8. juni 2022.
- ^ "Directory: Bob McAdoo" Miami Heat. Hentet 8. juni 2022.