Denne artikel vil udforske Blå staudeklematis i detaljer og behandle dens mange facetter og mulige implikationer. Blå staudeklematis er et emne af stor relevans i dag, som har fanget opmærksomhed hos akademikere, eksperter og den brede offentlighed. Gennem en udtømmende analyse vil de forskellige perspektiver og tilgange relateret til Blå staudeklematis blive undersøgt, med det formål at give en komplet og berigende vision om dette emne. Fra dens oprindelse til dens indvirkning på det moderne samfund, vil denne artikel søge at kaste lys over Blå staudeklematis og tilskynde til informeret og eftertænksom debat.
Blå staudeklematis | |
---|---|
![]() Blå staudeklematis (Clematis integrifolia) Foto: Kispál Zoltán | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Ranunculales (Ranunkel-ordenen) |
Familie | Ranunculaceae (Ranunkel-familien) |
Slægt | Clematis (Skovranke) |
Art | C. integrifolia |
Videnskabeligt artsnavn | |
Clematis integrifolia L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Blå staudeklematis (Clematis integrifolia) er en staude med en opret eller svagt overhængende vækst. Modsat de fleste arter indenfor denne slægt er denne plante ikke klatrende. Blomsterne er store og kraftigt blå. Planten dyrkes i haver og parker for både blomsternes og frøstandenes skyld.
Blå staudeklematis er en staude med en opret til svagt overhængende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit, fint hårede og grønne for neden men brunlige til næsten violette for oven. Bladene er modsat stillede, hele og helrandede med forsænkede bladribber. Oversiden er mørkegrøn og svagt behåret, mens undersiden er noget lysere med fremhævede bladribber og ligeledes svagt behåret. Blomstringen foregår i juni-august, hvor man finder blomsterne endestillet enten enkeltvis eller i små stande. De enkelte blomster er klokkeformet hængende med fire mørkeblå blosterblade og talrige, gule støvdragere. Frugterne er nødder med lange, sølvgrå frøhaler.
Rodsystemet er trævlet med forveddede hovedrødder og højtliggende siderødder. Blomsterne har en behagelig duft.
Planten når en højde på 1 m og en bredde på ca. 0,25 m.
Arten har sin naturlige udbredelse i Sibirien, Kina, Centralasien, Kaukasus og i det sydøstlige Europa. Den vokser i fugtig og humusrig jord på lysåbne steder, dvs. langs skovkanter og i lysninger, på enge og overdrev. I det nordøstlige Bulgarien, hvor klimaet er kontinentalt med varm, tørre somre og hårde vintre, findes steppeområder af samme type, som kan ses i f.eks. Ungarn og Ukraine. Her vokser arten sammen med bl.a. agernigella, almindelig blærebælg, almindelig judastræ, almindelig nældetræ, almindelig parykbusk, almindelig syren, asfaltkløver, asiatisk singrøn, balkanpæon, bjergkortkrone, bjergstenfrø, broget salvie, buskhestesko, dværgmandel, farvegåseurt, foderesparsette, fransk rose, glatbladet tidselkugle, gul læbeløs, hvid diktam, hårtotfjergræs, kronelimurt, lav iris, Melica transsilvanica (en art af flitteraks), melittis, opret galtetand, pigget lakrids, Potentilla cinerea (en art af potentil), purpurkongelys, russisk løn, Scabiosa argentea (en art af skabiose), sibirisk klokke, skærmokseøje, slank sternbergia, spinkel kambunke, strandasters, sølvsalvie, sølvbladet pære, Teucrium polium (en art af kortlæbe), uldhåret fingerbøl, våradonis og weichsel[1]
![]() |
![]() | |
![]() |
Søsterprojekter med yderligere information: |