Blodtype

I dag er Blodtype et emne, der bliver ved med at skabe interesse og debat i samfundet. I årtier har Blodtype været positioneret som et emne af relevans på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Med tiden har Blodtype udviklet sig og fået nye betydninger og nuancer, hvilket har medvirket til, at det fortsat er genstand for undersøgelse og forskning inden for forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Blodtype og analysere dens virkning og relevans i dag.

Skema til fastlæggelse af blodtyper

Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.

Hos mennesket findes mere end 600 forskellige antigener på de røde blodlegemers overflade.[1] Ved hjælp af disse antigener inddeles blodet i 33 forskellige blodtypesystemer.

Blodtransfusioner

I forbindelse med blodtransfusion anvendes de to blodtypesystemer AB0 (kaldet A-B-nul) og Rhesus. Man er enten rhesus-positiv eller rhesus-negativ, og disse to blodtyper kan inddeles efter AB0-systemet. I tabellen neden for ses hyppigheden af disse blodtyper i Danmark. F.eks. er 37% af befolkningen rhesus-positiv tillige med at have blodtype A i AB0-systemet.[2]

Rhesus-positiv Rhesus-negativ
A 37% 7%
0 35% 6%
B 8% 2%
AB 4% 1%

Ved blodtransfusioner sammenlignes donorens blodtype med modtagerens, idet uforligelige blodtyper kan føre til sammenklumpning af blodet (agglutinering) og i værste fald døden. Dette skyldes, at blodplasmaens antistoffer reagerer på det fremmede blods antigener. Har man f.eks blodtype A, vil der findes antistoffer i blodplasmaet for blodtype B, så man derfor ikke bør modtage blod af blodtype B.

Blodtypen 0-neg, som omkring 6 % af alle danskere har, kan bruges til alle.[3][4]

Diverse

En læge tager blodprøve til bestemmelse af blodtype.
  • I Japan mener man, at man kan opdele mennesker i personlighed ud fra blodtype. Teorien går ud på, at en persons AB0-blodtype kan afsløre en persons personlighed, og hvordan personen passer til andre. Denne overtro har til en vis grad bredt sig til andre dele af Østasien såsom Sydkorea og Taiwan. I Japan er det at spørge en person om blodtype ligeså almindeligt som at spørge om stjernetegn. Det er også almindeligt i japansk producerede computerspil at angive blodtype i beskrivelsen af en karakter, som F.eks i Hideo Kojimas Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty [kilde mangler].
  • Nogle mennesker lever efter en sammenhæng mellem hvilken kost man spiser og hvilken blodtype man har. Der er bred enighed i lægevidenskabelige kredse om at dette ikke er forbundet med sundhedsmæssige gevinster. I bedste fald er det uskadeligt. Påstande om effekt mod cancer, AIDS og diabetes kan være direkte livsfarlige.[5][6]

Ekstern henvisning

Noter

  1. ^ One in a million – besøgt 15. januar 2012
  2. ^ bloddonor.dk
  3. ^ Gør en forskel, uanset hvad din blodtype er - Bloddonorerne Danmark
  4. ^ GivBlod - Region Hovedstaden
  5. ^ Eat right for your bloodtype. Peter D'Adamo
  6. ^ Läkartidningen Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine, artikel om blodtypekost. (svensk)
FysiologiSpire
Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.