Blixen-Finecke

I dag er Blixen-Finecke et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Dens relevans har været stigende i de senere år og dækker forskellige områder som teknologi, kultur, politik og videnskab. Blixen-Finecke har formået at fange opmærksomheden hos eksperter og fans, såvel som borgere generelt, ved at blive en grundlæggende del af mediernes og sociale dagsorden. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter og facetter relateret til Blixen-Finecke, med det formål at tilbyde en omfattende og opdateret vision om dette emne af stor betydning i dag.

Slægtens våben

Blixen-Finecke var oprindelig en uradelig slægt, hvoraf Blixen stammer fra Pommern. I det 17. århundrede kom den til Sverige, hvor den naturaliseredes i 1723 og i 1772 ophøjedes i friherrelig stand.

Den svenske general Carl Philip von Blixen-Finecke (1750-1829) arvede i 1801 det – ifølge højesteretsassessor Theodosius Ernst Frederik von Blixen-Finecke's testamente – oprettede stamhus Dallund i Søndersø Sogn på Nordfyn. Han blev den 29. oktober 1802 optaget i den danske friherrestand med navnet Blixen-Finecke. Hans sønnesøn baron og minister C.F.A.B. Blixen-Finecke (1822-1873) var far til hofjægermester, baron Frederik Theodor von Blixen-Finecke (1847-1919), der i 1915 fik bevilling til at substituere stamhuset med en fideikommiskapital. Carl Frederik von Blixen-Finecke solgte slægtens sidste godser i Pommern 1848.

Slægten besad tillige stamhuset og slottet Näsbyholm i Skåne. I dag residerer familien på Hesselagergård, der blev erhvervet 1904.

Eksterne henvisninger