Bjergand
I dag er Bjergand et emne af stor relevans og interesse for et stort antal mennesker. Siden dets fremkomst har Bjergand fanget opmærksomheden hos eksperter om emnet, såvel som dem, der søger at bedre forstå dets indflydelse på nutidens samfund. For grundigt at analysere Bjergand er det afgørende at undersøge dets forskellige dimensioner og forstå, hvordan det har udviklet sig over tid. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Bjergand, udforske dens oprindelse, dens nuværende relevans og de mulige fremtidige implikationer, det kan have på forskellige områder.
| Bjergand | |
|---|---|
 Bjergænder; hun og han. | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Anseriformes (Andefugle) |
| Familie | Anatidae (Egentlige andefugle) |
| Slægt | Aythya |
| Art | A. marila |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Aythya marila (Linnaeus 1761) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Bjerganden (Aythya marila) er en andefugl, som yngler cirkumpolart i det nordligste Europa og i Nordamerika og Asien. I det nordlige Skandinavien yngler arten i mindre søer i højfjeldet samt i den svenske og finske skærgård.
I Danmark ses den i vinterhalvåret almindeligt som træk- og vintergæst, især til havs og ved kysten.
Dens længde er 42-51 cm og den har et vingefang på 71-80 cm. Dens levealder er 10-12 år.[1] Fra troldand kendes hannen på sin lysegrå ryg og hunnen på det større hvide område ved næbroden. Næbbet er blåligt og øjnene gule. Dens føde består af muslinger, snegle, ledorme, insekter og krebsdyr.
Kilder
- Dansk Ornitologisk Forening. "Bjergand (Aythya marila)". Arkiveret fra originalen 2010-09-05. Hentet 2013-12-21.
- www.iucnredlist.org: Aythya marila International rødliste over truede dyrearter. Version 2013.2
Referencer
- ^ Politikens store fuglebog
 | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |