I dag er Bezirk Altona et relevant emne, der er til stede i mange menneskers dagligdag. Dens indvirkning dækker forskellige aspekter, fra den måde, vi kommunikerer på, til den måde, vi får adgang til information på. Det er et emne, der genererer modstridende meninger og har sat gang i debatter verden over. Bezirk Altona er et koncept, der har udviklet sig over tid og tilpasset sig nye realiteter og trends. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Bezirk Altona og analysere dets implikationer i dagens samfund.
Bezirk Altona er det vestligste af de syv bezirke (distrikter) i den tyske bystat Hamborg.[1] Det er for størstedelens vedkommende identisk med den indtil 1938 selvstændige by Altona – med undtagelse af Eidelstedt og Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle ændringer af grænsen til St. Pauli.
Bezirket består af 14 bydele, der pr. 2001 kan opdeles i tre typer alt efter bebyggelser og befolkningstæthed:
Altona grænser i syd og øst op til Bezirk Hamburg-Mitte, i nordøst til Bezirk Eimsbüttel og i nord og vest til delstaten Slesvig-Holsten; desuden udgør midten af Elben hhv. den ubeboede ø Neßsand i sydvest grænsen mod delstaten Niedersachsen.
Landskabsmæssigt er bezirket opdelt i tre striber land, som over cirka 15 km løber fra vest til øst parallelt med Elben: