Bernhard Seidelin
Emnet for Bernhard Seidelin er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Siden sin fremkomst har Bernhard Seidelin skabt en del debat og diskussion i forskellige sektorer af samfundet. Det har vakt både interesse og kontrovers, med modstridende meninger og modsatrettede holdninger. Bernhard Seidelin har haft indflydelse på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. I denne artikel vil vi udforske fænomenet Bernhard Seidelin i dybden, analysere dets oprindelse, dets udvikling og dets indflydelse på nutidens verden.
| Bernhard Seidelin | ||
|---|---|---|
| Personlig information | ||
| Født | 1. juni 1820  Psykiatrisk Center Sct. Hans | |
| Død | 4. maj 1863 (42 år) København | |
| Land | Kongeriget Danmark | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi | |
|
| ||
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | ||
Johannes Henrik Bernhard Seidelin (født 1. juni 1820 på Sct. Hans Hospital, Roskilde, død 4. maj 1863 i København) var en dansk arkitekt, der var mester for en række kendte bygningsværker i historicismens første fase. Hans hovedværker er Søetatens Pigeskole i Nyboder og Helsingør Rådhus. Han var halvbroder til Conrad Seidelin.
Bernhard Seidelin blev født 1820 som søn af overlæge ved Sct. Hans Hospital Johannes Henrik Seidelin (1786-1855) og Johanne Marie Seidelin f. Petersen. Han kom i murerlære og derefter i Kunstakademiets 1. bygningsklasse 1840, avancerede til 2. bygningsklasse 1843. Han blev optaget i arkitekturklassen (under G.F. Hetsch) december 1844, vandt den lille sølvmedalje 1846 og den store sølvmedalje 1849. Han deltog uden held i guldmedaljekonkurrencerne 1851, 1853 og 1855.
Seidelin var først elev af G.F. Hetsch, men sluttede sig senere til Michael Gottlieb Bindesbøll, der i løbet af Seidelins akademitid var i gang med opførelsen af Thorvaldsens Museum. Bindesbøll har sikkert inspireret Seidelin til at eksperimentere med murstensornamentik, som præger mange af elevens bygninger. Sammen med J.D. Herholdt var Seidelin foregangsmand i brugen af middelalderlige bygningsformer.
Seidelin kom til Kristiania 1838 og rejste desuden i Tyskland (Köln, München), Italien og Grækenland (ifølge hans opmålingstegning og rejseskitser). Han udstillede værker på Charlottenborg 1847-55, og hans tegninger var med på Rådhusudstillingen 1901.
Seidelin beskrives i samtiden som en særling, og han forblev ugift, angiveligt på grund af ulykkelig kærlighed. Han døde efter 3 måneders sygeleje på Frederiks Hospital i København, kun 42 år gammel. Han er begravet i Roskilde på Skt. Hans Hospitals kirkegård.
Værker
- Ejendom for fabrikant Drewsen, Nørrebrogade 14, København (1847)
- Villa for justitsråd Bugge, Helsingør (1851)
- Villa for musiklærer Adolph Lund, Kochsvej 3, Frederiksberg (1852)
- Hovedbygning til Mørdrupgård, Uggerløse (1852-56)
- Villa for etatsråd Fiedler, Gammel Kongevej 119, Frederiksberg (1853)
- Sydfløj til herregården Løvenborg (1853, fredet)
- Helsingør Rådhus med arrestbygning, Stengade 59, Helsingør (1853-57)
- Tilbygning til apoteker Ipsens ejendom, Holbæk (1853-54)
- Villa for Ferdinand Monrad, Flensborg (1854)
- Villa for grosserer Schultz, Blegdamsvej 90, København (1855-56, nedrevet)
- Hovedbygning og staldanlæg, Egebjerggård, Fyn (1856, fredet)
- Ahlgade 34, Holbæk (1856)
- Søetatens Pigeskole i Nyboder, nu Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, København (1856-59, ombygget til Søofficersskole 1869, senere ombygget, fredet)
- Albani Bryggerierne, Tværgade 19, Odense (1859)
- Forpagterbolig, Charlottedal ved Slagelse (1860)
- Lagerkælder, Albanibryggeriet, Odense (1862)
Restaureringer og ombygninger
- Brostræde 3, Helsingør (1850)
- Matthias Hansens Gård, Amagertorv 6, København (1852)
- Ombygning for købmand Seidelin, Ahlgade 90, Holbæk (1853-55)
- Om- og tilbygning for grosserer Kirk, Stengade 70, Helsingør (1856)
- Indvendig ombygning af Gunderslevholm ved Skelby (1859)
Projekter
- Hospital for Søetaten, Overgaden oven Vandet (udateret)
- Ombygning af Garnisonshospitalet, Rigensgade, København (1850)
- Fyrtårn på Christiansø (1854)
- Offentlig bygning på Sankt Thomas (1854)
- Toldbod sammesteds (1855)
- Hovedbygning, ladegård, porthus, Hjuleberg, Sverige (1855)
- To forslag til et blindeinstitut, Kastelsvej 60, København (1856)
- Desuden tegninger til gravmonumenter, lysekroner, standure mm.
Kilder
- Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994
- Dansk Biografisk Leksikon
