Berit Hjelholt

Emnet Berit Hjelholt har skabt stor interesse og kontrovers i den seneste tid. I takt med at verden bevæger sig mod en stadig mere teknologisk og globaliseret fremtid, er Berit Hjelholt blevet et centralt element i menneskers dagligdag. Fra dets indvirkning på samfundet til dets konsekvenser for økonomien, er Berit Hjelholt fortsat genstand for debat og diskussion rundt om i verden. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Berit Hjelholt, fra dets udvikling gennem historien til dets rolle i verden i dag. Derudover vil vi analysere forskellige eksperters holdninger og holdninger til emnet med det formål at give en bred og objektiv vision af Berit Hjelholt og dets indvirkning på det nuværende samfund.

Berit Hjelholt
FødtBerit Ann-Mari Eriksson Rediger på Wikidata
21. september 1920 Rediger på Wikidata
Munsala, Finland Rediger på Wikidata
Død30. juli 2016 (95 år) Rediger på Wikidata
Fjerritslev, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAalto Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afCorner (kunstnersammenslutning) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTekstilkunstner, kunstner Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOle Haslunds Kunstnerfond Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Berit Ann-Mari Hjelholt, født Eriksson (født 21. september 1920 i Munsala, Finland, død 30. juli 2016 i Fjerritslev) var en dansk væver og kirkekunstner, mest kendt for sit billedtæppe til Folketingssalen.

Berit Hjelholt blev uddannet i mønstertegning og tekstilformgivning i på Aalto-universitetet i Helsinki. I 1949 blev hun gift med den danske modstandsmand Gunnar Hjelholt[1] og flyttede i den forbindelse til Danmark. Sammen var de på en lang række udlandsrejser til bl.a. Indien, Thailand, Hawaii, Japan og USA; indtryk som inspirerede hende i hendes senere vævearbejde. I årene 1964-67 studerede hun japansk og kalligrafi ved Københavns Universitet. I 1969 flyttede familien til Nordjylland, hvor Hjelholt fik atelier og kursusejendom.

Hun har bl.a. udført store billedtæpper til Ellebæk Kirke (1989) og kapellet på Viborg Kirkegård (1990) samt alterudsmykning til Gundsømagle Kirke (1992).

Berit Hjelholt udførte bl.a. vægtæppet med titlen Som en rejselysten flåde (1987), som i knap tre årtier hang bag talerstolen i folketingssalen på Christiansborg. I 2016 valgte Folketingets præsidium på daværende formands Pia Kjærsgaards initiativ, at deponere tæppet på Vendsyssel Kunstmuseum, hvor man i forvejen har en del af Hjelholts arbejder i samlingen.[2]

Folketingssalen på Christiansborg, 2012 med Berit Hjelholts vægtæppe bag talerstolen.

Berit Hjelholt var medlem af Kunstnersammenslutningen Corner.

Hjelholt var tante til politikeren Uffe Elbæk.[3]

Referencer

  1. ^ Berit Hjelholt
  2. ^ Kim Kristensen: Folketinget forærer omstridt tæppe bort information.dk, 3. januar 2017.
  3. ^ Uffe Elbæk (1. august 2016). "Min tante Berit Hjelholt ..."

Eksterne henvisninger