Benno Erdmann
I denne artikel vil vi nærme os Benno Erdmann fra forskellige perspektiver med det formål at give et samlet overblik over dette emne/person/dato. Vi vil analysere dets indvirkning på nutidens samfund, dets udvikling over tid og de mulige implikationer, det har på forskellige områder. Desuden vil vi undersøge dets relevans i den aktuelle kontekst, samt de forskellige meninger og teorier, der eksisterer i denne henseende. Gennem denne omfattende analyse sigter vi mod at give læseren en mere fuldstændig forståelse af Benno Erdmann og tilskynde til refleksion over dets betydning i vores daglige liv.
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |  |
| Benno Erdmann | |
|---|---|
1906 | |
| Personlig information | |
| Født | 30. maj 1851  Góra, Polen |
| Død | 7. januar 1921 (69 år) Berlin, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin |
| Medlem af | Graeca Halensis, Det Preussiske Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, psykolog, filosof |
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet, Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg |
| Arbejdssted | Bonn |
| Elever | Erich Rothacker |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Benno Erdmann (født 30. maj 1851 i Guhrau ved Glogau, død 7. januar 1921) var en tysk filosof.
Erdmann blev 1884 professor i Kiel, har senere efterhånden virket i Breslau, Halle, Bonn og fra 1909 i Berlin. Inden for filosofiens historie har han særlig givet sig af med Kant, har udgivet forskellige af hans skrifter med betydningsfulde indledninger, har fremdraget efterladte optegnelser af ham og ledede efter Wilhelm Diltheys død det preussiske akademis Kantudgave.
Om Kants lærer har han skrevet bogen: Martin Knutzen und seine Zeit, 1876. Inden for logikken og erkendelsesteorien har han blandt andet skrevet: Die Axiome der Geometrie, 1876, Logik I bind, "Logische Elementarlehre", 1892 (2. fuldstændig omarbejdede udgave af dette hovedværk udkom 1907). Sammen med R. Dodge har han skrevet Psychologische Untersuchungen über das Lesen auf experimenteller Grundlage (1898).
Af andre arbejder kan anføres: Umrisse zur Psychologie des Denkens (1900; 2. omarbejdede udgave 1908); Die Psychologie des Kindes (1901); Ueber Inhalt und Geltung den Kausalgesetzes (1905); Wissenschaftliche Hypothesen über Leib und Seele (1907).
Kilder
- Erdmann, Benno i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1918)