I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Bedrageri og alt, hvad dette tema har at byde på. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi fordybe os i en udtømmende analyse, der vil give os mulighed for grundigt at forstå dens betydning og virkning på forskellige områder. Bedrageri har været genstand for interesse og undersøgelse i årtier, og gennem tiden har det vist sin evne til at påvirke vores liv på overraskende måder. Med en multidisciplinær tilgang vil vi tage fat på forskellige perspektiver og reflektere over betydningen af Bedrageri i nutidens samfund. Forbered dig på en spændende rejse gennem Bedrageris historie, kultur og aktuelle anliggender.
Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
§ 114 | Terrorparagraffen |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 144 | Bestikkelse |
§§ 171-2 | Dokumentfalsk |
§§ 180-2 | Brandstiftelse |
§§ 203-4 | Hasardspil |
§ 216 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 231 | Grooming |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 235 | Børneporno |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 261 | Frihedsberøvelse |
§ 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
§ 264 d | Privatlivets fred |
§ 266 | Trusler |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 268 | Bagvaskelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 281 | Afpresning |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 288 | Røveri |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Bedrageri er en formueforbrydelse, som består i, at man ved at vildlede nogen får dem til at handle anderledes end de ellers ville, og dermed fremkalder et uberettiget økonomisk tab hos andre og hos sig selv en vinding.
Vildledningen skal være sket forsætligt, dvs., at en uagtsom vildledning ikke falder ind under straffelovens § 279.
Bedrageri er strafbart efter straffelovens § 279:[1]
Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder (§ 285), men kan stige til fængsel i op til 8 år, hvis forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed (§ 286, stk. 2).
En fodboldspiller, fik i 2008 tre måneders betinget fængsel for at have misbrugt en venindes kreditkort til spil på internettet for 40.000 kroner.[2] Han erkendte bedrageriet og var i behandling for ludomani.[3]
I en vidt omtalt sag blev en kendt finansmand idømt seks år i fængsel blandt andet for bedrageri med op mod 210 millioner kroner mod en fond.[4]
Annoncehajer kan dømmes for bedrageri. I en straffesag mod en formodet annoncehaj blev en administrerende direktør i 2007 således idømt 2,5 års ubetinget fængsel.[5]
Bedrager en person en offentlig myndighed taler man om socialt bedrageri. En kvinde blev idømt tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have modtaget boligsikring, børnetilskud og nedsat daginstitutionsbetaling i over to år, som følge af at hun oplyste at hun boede alene med sine to børn, på trods af at hun i perioden havde boet sammen med mænd.[6]
Svig er et juridisk begreb, som betegner det forhold bevidst at give urigtige oplysninger ofte med det formål at opnå økonomisk fordel.[7] Svig er en strafbar handling.[7] Det fremgår både af aftaleloven og straffeloven.[8] Endvidere forbyder også udlændingeloven svig.[9] Landbrugsstyrelsen oprettede i 2019 en enhed for svigagtige forhold.[10] Enheds navn er Svig & Omgåelse.[11]
I 2022 fik en sag om mulig svig mod Varde kommune meget presseomtale.[17] For ifølge flere medier gav flere parter i sagen urigtige oplysninger med det formål at opnå økonomisk tilskud.[18][19]
Siderne 68 og 418 og 438 i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
{{cite news}}
: Tjek datoværdier i: |date=
(hjælp)