I denne artikel vil vi udforske Becifring i dybden, et emne der har vakt stor interesse og debat i de senere år. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag har Becifring fanget opmærksomheden fra forskellige samfundssfærer. Gennem en udtømmende analyse vil vi undersøge de forskellige kanter, der udgør Becifring, samt deres implikationer i forskellige sammenhænge. Derudover vil vi lægge vægt på udviklingen af Becifring over tid og fremhæve dens indflydelse på forskellige områder og dens indflydelse på beslutningstagning. Ved at afveje de forskellige synspunkter på Becifring søger vi at give et samlet perspektiv, der beriger forståelsen af dette emne, der er så relevant i dag.
En becifring angiver, hvilken akkord, der skal spilles. I stedet for at skrive harmonien ud i noder, bruges en kombination af bogstaver, tal samt tegn.
Syntaks: grundtone
Eksempler på typer af becifringer:
- C – C-dur
- Cm – C-mol
- C7 – C-dur med tilføjet lille septim
- Cm7 – C-mol med tilføjet lille septim
- Cm7b5 (alternativt Cø) – C-mol med lille septim og sænket kvint (halvformindsket akkord)
- Cdim (alternativt Co) – formindsket akkord, udelukkende små tertser
- Cmaj7 (alternativt CΔ7 eller CΔ) – C-dur med tilføjet stor septim
- Csus4 – kvartkvintforudhold, tertsen er erstattet af kvarten
- F/c – F-dur med kvinten i bassen (funktionsharmonisk ofte en C-dur med hævet terts og kvint, et såkaldt kvartsekstforudhold)
- C+ – C-dur med kvinten hævet et halvt trin, udelukkende store tertser (forstørret akkord)
- C6/9 – C-dur med sekst og none tilføjet
- C/a – C-dur med a som tilføjet bastone
- C/3 – C-dur med tertsen (3. trin) i bassen
- Gadd9 – G-dur med tilføjet none, men uden septim
- G11 – G-dur med tilføjet 7-9-11’er (ofte noteret reduceret som F/g eller evt. Dm7/g)
- E♭9 – Es-dur med tilføjet stor none (og lille septim)
- E♭9 – E-dur med tilføjet lille none (og lille septim)
- F♯7♯9 – Fis-dur med lille septim og forstørret none
Andre becifringseksempler:
- Csus2 – C med sekund som terts-erstatning
- C5 – den såkaldte "power-akkord"