Bartholomäus Kopitar

Denne artikel vil behandle spørgsmålet om Bartholomäus Kopitar, som er blevet meget relevant i den seneste tid. Bartholomäus Kopitar er et emne, der påvirker et stort antal mennesker inden for forskellige områder af livet, uanset om det er fagligt, personligt, socialt eller kulturelt. Igennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Bartholomäus Kopitar blive udforsket, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige fremtidige implikationer. Forskellige perspektiver og meninger om sagen vil også blive analyseret, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision af dette emne af stor interesse for nutidens samfund.

Bartholomäus Kopitar
Født23. august 1780 Rediger på Wikidata
Repnje, Slovenien Rediger på Wikidata
Død11. august 1844 (63 år) Rediger på Wikidata
Wien, Østrig Rediger på Wikidata
GravstedNavje Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afForeningen for serbiske breve,
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Towarzystwo Naukowe Krakowskie,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseCensor, filolog, sprogforsker, slavist, bibliotekar, oversætter, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeSlavistik, sprogvidenskab Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSankt Petersborgs Akademi for Videnskab Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Kopitars gravsted i Ljubljana.

Bartholomäus Kopitar (eller slovensk: Jernej Bartol Kopitar) (født 21. august 1780, død 11. august 1844 i Wien) var en slovensk sprogforsker.

Biografi

Kopitar blev født i landsbyen Repne i Hertugdømmet Krain (i dag Repnje i Slovenien), som på daværende tidspunkt var en del af det Habsburgske Monarki. Han udgav i 1808 en fortrinlig Grammatik der slavischen Sprache in Krain, Kärnthen und Steyermark. Hans hovedværk er en udgave af et den gang nyopdaget oldslavisk håndskrift Glagolita Clozianus (1836).

Med hensyn til det slaviske oldsprog nærede Kopitar den urigtige anskuelse, at det var slovensk (det er bulgarsk). Hans kølige holdning over for de sam-slaviske bestræbelser og over for Rusland bragte ham i et skarpt modsætningsforhold til adskillige af hans medforskere, ikke mindst i Böhmen.

Den 16. december 1836 blev han medlem af Videnskabernes Selskab.

Litteratur

  • Rado Lencek, To Honor Jernej Kopitar 1780-1980. Papers in Slavic Philology, no. 2., Ann Arbor: University of Michigan, 1982.
  • Ingrid Merchiers, Cultural nationalism in the South Slav Habsburg lands in the early nineteenth century: the scholarly network of Jernej Kopitar (1780-1844). München: Sagner, 2007.

Eksterne henvisninger