Barchent

I dag støder vi på et emne, der har vakt stigende interesse i de seneste uger: Barchent. Denne person/emne/dato har fanget offentlighedens opmærksomhed og skabt intens debat i samfundet. Derfor sigter vi i denne artikel på at kaste lys over de grundlæggende aspekter relateret til Barchent, og tilbyder en detaljeret analyse af dens implikationer og konsekvenser. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige vinkler, hvorfra Barchent kan angribes, med det formål at give et fuldstændigt og objektivt syn på dette spørgsmål. Uden tvivl er dette et yderst relevant emne, som fortjener at blive behandlet med dybde og stringens, og det er netop, hvad vi agter at opnå i de følgende linjer.


Eksempler: Barchent/fustian, hør og moleskin.[1]
Jernbanefløjl - Tegningen viser trend(3) og islæt : lang (rød-4) og kort (grøn-5)
Nr. 1 er kniv og nr. 2 er 'guide'/leder (en: '.. traditionally the knife (1) and the guide (2) are attached and the cutting motion is upwards')
En væv til fremstilling af 'fustian'.

Barchent (fra arabisk kameluld (persisk lammeuld (kork) dansk: også flonel) er et tre- til fem-skaftet kipret tøj,[2] oftest helt af bomuld og altid tæt vævet, glat eller mønstret. Barchent er enten glat eller ruet, det vil sige gjort ru.

Glat barchent, bolster, dynevår, er bleget eller ubleget, hvidt eller med rød eller blå bomuldsislæt.

Ruet barchent, bommesi, er vævet så 2/3, 3/4 eller 4/5 af den bløde bomuldsislæt ligger frit på den ene side og her er opruet - gjort ru - hvorved der fremkommer en blød, uldagtig overflade, som på det barchent, der bruges til overtøj (multum / molton,[3] beaverteen[4] og moleskin[1]), tillige er overskåren som klæde.

Ruet barchent bruges især til underlag for voksdug, til undertøj og som stof til for, indvendigt betræk. Til brug for undertøj er det fortrængt af trikotage (strikvarer).

Særlige sorter mønstret barchent er 'snore barchent' med ophøjede ribber og piqué barchent ("Flosspiqué") med piqué-agtig[5] ophævede firkantede eller lignende figurer. Terminologi: Vedrørende "fustian" som er den engelske indgang til emnet (se wikidata:Q603100) : "De middelalderlige fløjler er silke på en bund af hør eller hør/bomuld. En anden kvalitet der kaldes velvetine eller fustian beskrives som en fløjlefterligning, med bomuldsluv på en bund af hør eller hør/bomuld."[6]

Referencer

  1. ^ a b "Moleskin (eng.: »Muldvarpeskind«), Bomuldstøj, tykt og tæt vævet, oftest kipret og undertiden stærkt appreteret, bruges navnlig til Arbejdsdragter. Moleskin bruges ogsaa som Betegnelse for fine Vestestoffer med Striber af fin, farvet Uld paa Bomuldsgrund, og for tæt, ruet og overskaaret Barchent." - Fra "Moleskin" af kemiker Karl Meyer i Salmonsens konversationsleksikon, bind 17, side 171
  2. ^ Om "kipret tøj" : "Dragtens antal og opbevaring" hos MitFanoe.dk: "... stof som er vævet således at overfladen får små knopper eller forhøjninger... " --- "Kipre" hos Ordnet.dk
    Olmerdug: "Olmerdug eller Bomuldsbolster er et kipret, oftest treskaftet, meget tæt vævet Bomuldsstof, sædvanlig med røde eller blaa Tværstriber; det bruges kun til simplere Dyne- eller Pudevaar. Fra "Olmerdug" af kemiker Karl Meyer i Salmonsens konversationsleksikon, bind 18, side 471
    Tre- eller femskaftet tøj : "Treskaftet" hos Ordnet.dk - Femskaftet stof : Fifskaft fra Klædedragtens ordbog hos MitFanoe.dk
  3. ^ "Molton, Múltum, en tæt vævet, groft flonel, kipret eller ukipret, oftest hvidt. De finere Sorter har som Regel Bomuldskæde, medens Bomuldsmolton er et, navnlig til Dameskørter benyttet, paa begge Sider stærkt ruet Barchent." - Fra "Molton" af kemiker Karl Meyer i Salmonsens konversationsleksikon, bind 17, side 198
  4. ^ "Beaverteen" : "Biber" (tysk) - en:Beaver (disambiguation) : "Beaver cloth, a woven or plush fabric with a thick nap -
    "Clothes dictionary" fra Archive.org : "Beaverteen : A sort of heavy cotton terry cloth used for men's hunting garments. Bedford Cord — A close-woven woolen cloth, having a raised corded surface, similar to pique."
  5. ^ RO : piké eller piqué, stikke prikke - Salmonsen siger: ".. det samme som Piké (se dobbeltvævede Stoffer" som er i bind 6, side 267.
  6. ^ Fra "Tekstilprojekter" Arkiveret 15. august 2012 hos Wayback Machine hos Middelaldercentret

Eksterne henvisninger