Balance (regnskab)
Nu om dage er Balance (regnskab) et emne, der har fået stor aktualitet i nutidens samfund. Dens påvirkning overskrider grænser og dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Derfor er det nødvendigt at analysere i detaljer de forskellige vinkler og perspektiver, som Balance (regnskab) tilbyder, da dens indflydelse er til at tage og føle på på forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af Balance (regnskab) for bedre at forstå dens betydning, og hvordan den påvirker mennesker i deres daglige liv. Denne analyse vil give os mulighed for at få en bredere og mere komplet vision af Balance (regnskab) og dens indflydelse på verden i dag.
For alternative betydninger, se Balance. (Se også artikler, som begynder med Balance)
Balancen indeholder i regnskabet formuestillingen ved regnskabsperiodes afslutning (ultimo) med på den ene side kapitalanvendelsen (aktiver) og på den anden kapitalfremskaffelsen (passiver). De to sider skal per definition give samme total, deraf navnet balance.
Balancen giver så at sige et øjebliksbillede af formuestillingen; derved adskiller balancen sig fra årsregnskabets øvrige komponenter, idet de øvrige vedrører regnskabsperioden.
Årsregnskabsloven indeholder for Danmark et krav om, at ét af to bestemte skemaer (i bilag til loven) anvendes ved opstilling af balancen.