I dag er Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen et yderst relevant emne, der fanger opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indvirkning på samfundet og dagligdagen er ubestridelig, og den genererer uendelige meninger, debatter og diskussioner. Det er et emne, der vækker nysgerrighed og fascination, men som også rummer udfordringer og kontroverser. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige facetter af Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen, analysere dens indflydelse på forskellige områder, dens udvikling over tid og den rolle, den spiller i folks liv i dag.
Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen er en 1.768 kilometer lang olierørledning der går fra Azeri-Chirag-Guneshli-oliefeltet i det Kaspiske Hav til Middelhavet. Olierørledningen forbinder Baku, Aserbajdsjans hovedstad; Tbilisi, Georgiens hovedstad; og Ceyhan, en havneby ved Tyrkiets sydøstlige kyst ved Middelhavet, heraf navnet på olierørledningen. Det er den næstlængste olierørledning i det tidligere Sovjetunionen efter Druzjbarørledningen. Den første olie, der blev pumpet ind i Baku-enden af olierørledningen den 10. maj 2005, nåede ud i Ceyhan den 28. maj 2006.[1]
Spire Denne artikel relateret til Aserbajdsjan er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Georgien er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Spire Denne artikel relateret til Tyrkiet er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |