Bacillus anthracis

I dagens verden repræsenterer Bacillus anthracis et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af befolkningen. Siden dets fremkomst har Bacillus anthracis fanget opmærksomheden hos akademikere, eksperter, fagfolk og den brede offentlighed på grund af dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Med et omfang, der overskrider geografiske og kulturelle grænser, er Bacillus anthracis blevet et konvergenspunkt for udveksling af meninger, viden og synspunkter. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter relateret til Bacillus anthracis, analysere dens betydning, dens udvikling over tid og dens indflydelse i nutiden. Samtidig vil vi undersøge de fremtidige implikationer af Bacillus anthracis i en verden i konstant forandring.

Bacillus anthracis
Diagran over den molekylære mekanisme af Anthrax toksin
Molekylmodel af poren bestående af syv PA
Molekylmodel af LF i kompleks med en lille inhibitor (grøn)

Bakterien Bacillus anthracis er en gram positiv sporedannende aerob stav, som i mennesker er årsagen til miltbrand. Bacillus anthracis danner ligesom Bordetella pertussis det dødelige anthrax toksin. Derfor er Bacillus anthracis det ældste og mest anvendte biologiske våben, brugt i Anden verdenskrig mellem Japan og Kina.[1][2]

Bacillus anthracis blev også brugt i brevforsendelser i USA I 2001, se Miltbrandangrebet i USA 2001. Disse terrorangreb kostede fem amerikanere livet, mens 17 blev alvorligt syge.

I Danmark er der et beredskab mod terrorangreb med Bacillus anthracis.[3][4]

Anthrax toksin

Anthrax toksin er et exotoksin af formlen A2B og består af et kompleks af tre proteiner, to enzymer, EF (forkortelse for edema factor) og LF (forkortelse for lethal factor) og en cellebindende komponent PA (forkortelse for protective antigen), se billedet. Ved infektion danner syv PA-enheder en pore i cellemembranen og via endosomer internaliseres EF og LF, der begge forstyrrer den normale biokemiske ligevægt i cellen bl.a. signaltransduktionen førende til apoptose (celledød), se en:Anthrax toxin.

Et monoklonalt antistof mod PA er udviklet som et lægemiddel til bekæmpelse af miltbrand.[5]


Se også

Henvisninger

  1. ^ Anthrax som biologisk kampstof. Sygeplejersken 2001
  2. ^ Biologiske våben. Faktalink2015
  3. ^ Nyt varslingssystem for miltbrandbakterier i støbeskeen. Videnskab.dk 2009
  4. ^ "Bioberedskab og biosikring 2019". Arkiveret fra originalen 10. november 2019. Hentet 4. januar 2020.
  5. ^ FDA godkender nyt biologisk lægemiddel mod miltbrand-angreb. Dagens Pharma 2016