I denne artikel skal vi behandle emnet Bøjningsform, som har fanget opmærksomhed hos mange i den seneste tid. Bøjningsform er et emne, der har skabt polemik og debat, som har vakt stor interesse både i det akademiske miljø og i samfundet generelt. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Bøjningsform, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på forskellige områder. Derudover vil vi analysere de mulige implikationer og konsekvenser, som Bøjningsform kan have i fremtiden. Uden tvivl er Bøjningsform et emne, der fortjener dyb refleksion og analyse, så det er afgørende at øge vores forståelse af det.
Bøjningsform el. fleksion betegner – inden for grammatik – at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af dets funktion i sætningen.
Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.
Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.
Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus (fald), numerus (ental/flertal), genus (køn), tempus (tid), person og modus (måde) m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.