Augustin Pyrame de Candolle
I dagens verden er Augustin Pyrame de Candolle blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Både eksperter og amatører, flittige og nysgerrige, har i Augustin Pyrame de Candolle fundet et frugtbart felt for udforskning og debat. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Augustin Pyrame de Candolle fået endnu større relevans og er blevet et genstand for undersøgelse og interesse inden for forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Augustin Pyrame de Candolle, udforske dens indvirkning, dens udvikling over tid og de forskellige perspektiver, hvorfra den kan gribes an.
| Augustin Pyrame de Candolle | |
|---|---|
,_botaniste_genevois,_professeur_%C3%A0_l%27Acad%C3%A9mie,_recteur_de_1830_%C3%A0_1832.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 4. februar 1778  Genève, Schweiz |
| Død | 9. september 1841 (63 år) Genève, Schweiz |
| Gravsted | Cimetière des Rois |
| Nationalitet |  Schweizisk |
| Ægtefælle | Fanny Torros (fra 1802) |
| Barn | Alphonse Pyrame de Candolle |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Paris Universitet, Université de Genève, Collège Calvin (fra 1794) |
| Medlem af | Royal Society (fra 1822), Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1805), Académie de Stanislas, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab (fra 1835) med flere |
| Beskæftigelse | Professor, naturvidenskabsmand, botaniker, zoolog |
| Fagområde | Agronomi, Homologi, økonomisk botanik, botanik, Kronobiologi med flere |
| Arbejdsgiver | Université de Genève, Université de Montpellier |
| Arbejdssted | Montpellier (fra 1807), Genève (fra 1816), Paris (fra 1798) |
| Kendte værker | De Candolle-system, Théorie élémentaire de la botanique, Plantarum historia succulentarum, Konservatorium og Botanisk Have i Geneve |
| Påvirket af | Jean-Pierre Vaucher, Georges Cuvier, Jean-Baptiste Lamarck |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Foreign Member of the Royal Society (1822), Royal Medal |
| Signatur | |
.png) | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Augustin Pyrame de Candolle (født 4. februar 1778 i Genève, død 9. september 1841 samme sted) var en schweizisk botaniker og naturvidenskabsmand. De Candolle er far til Alphonse Pyrame de Candolle.
De Candolle studerede botanik i Paris og mellem 1806 og 1812 på vegne af den franske regering rejse han gennem Frankrig og Italien for botaniske og agronomiske formål. I 1810 blev han professor i botanik i Montpellier. I 1816 vendte han tilbage til Genève og blev professor i naturhistorie der. Han grundlagde også Genève Botanisk Have. I 1826 blev han medlem af Kungliga Vetenskapsakademien og tilsvarende medlem af Académie des sciences.
Autornavnet DC. kan bruges for Augustin Pyrame de Candolle sammen med et videnskabeligt artsnavn inden for botanikken. (Wikipedia-artikler der bruger autornavnet). Det er f.eks. en del af autornavnet for mosset Buxbaumia viridis (Grøn Buxbaumia).
Bibliografi
- Histoire des plantes grasses (1799–1803) online
- Monographie des Astragales (1802)
- Essai sur les propriétés médicinales des plantes comparées avec leurs formes extérieures et leur classification naturelle (1804).
- Medvirken ved genbearbejdning af „Flore française“ af Lamarck (1300 arter tilføjet, 1805),
- Catalogus Plantarum Horti Botanici Monspeliensis. 1813 online
- Théorie élémentaire de la botanique (1813)
- Essai élémentaire de géographie botanique (1820)
- Prodromus systematis naturalis regni vegetabilis (første7 bind, 1824–1841), online
- Revue de la Famille des Cactées. In: Memoires du Museum d'Histoire Naturelle. Bind 17, 1828, s. 1–119, 21 Tavler, online.
- Mémoire sur quelques espèces de cactées, nouvelles ou peu connues. Treuttel & Würtz, Paris 1834, online.
Kilder
- Historischen Lexikon der Schweiz
- De Candolle, 1. Augustin Pyramus i Nordisk familjebok (2. udgave, 1906)
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |