I dagens verden har Atommasseenhed fået en hidtil uset relevans. Uanset om det er inden for videnskab, teknologi, kunst, politik eller hverdagsliv, er Atommasseenhed et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Dens indvirkning er blevet mærket betydeligt i vores liv, hvilket har genereret debatter, kontroverser og opdagelser, der har transformeret vores opfattelse og forståelse af Atommasseenhed. I denne artikel vil vi udforske dette fænomen i dybden, analysere dets forskellige facetter, dets historie, dets nuværende indflydelse og dets fremtidige potentiale.
Atommasseenheden bruges til at angive massen af partikler af atomar størrelse. Symbolet for atommasseenheden er u, jævnfør fransk unité og engelsk unit. Masseenheden dalton er den samme, 1 Da = 1 u = 1 AMU.[1] Dalton er en kemisk masseenhed opkaldt efter John Dalton (1766-1844), der udviklede atomteorien for stof.
Én atommasseenhed (1 u) er defineret som 1/12 af massen af ét (ubundet, grundtilstands-) atom af isotopen carbon-12.[2]
Da kilogrammet er defineret på en af atommasseenheden uafhængig måde, er omregningsforholdet mellem de to enheder noget der må bestemmes eksperimentelt. Den p.t. bedste værdi er
En proton har en masse på ca. 1 u, og det har en neutron også, men en elektron har en masse på cirka 1/1836 u.
Det antal atommasseenheder, der går på ét gram, kaldes Avogadros tal. Da udgangspunktet er isotopen carbon-12 der har en molvægt på 12 gram og 1/12 heraf er 1 gram.
Den gamle forældede atommasseenhed benævnes amu.