Assyrisk

I dagens verden er Assyrisk et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Siden sit indtog i det moderne samfund har Assyrisk skabt passioneret debat, inspireret til dybdegående forskning og fanget fantasien hos individer i alle aldre. Når vi fortsætter med at udforske de forskellige aspekter af Assyrisk, er det tydeligt, at dets indvirkning strækker sig til flere områder af vores liv, fra populærkultur til verdenspolitik. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Assyrisk og udforske dens implikationer for det moderne samfund.

Assyrisk
(ܐܬܘܪܝܐ ܣܘܪܝܝܐ Ātūrāyā, ܣܘܪܝܬ ܣܘܪܝܝܐ Sūrët, Āshuri, Suryāyā, Sureth'
Sūrët på assyrisk:
Talt i: Nordlige Irak, Vest-Aserbajdsjan (Iran) og Kurdistan (Iran), norøstlige Syrien nær den tyrkiske grænse. Uddødt i Tyrkiet. Dele af det sydlige Armenien.[1]
Talere i alt: 232.300(2015)[2]
Sprogstamme: Afroasiatiske sprog
 Semitiske sprog
  Centralsemitisk
   Nordvestsemitisk
    Aramæisk
     Østaramæisk
      Nordøstlig nyaramæisk
       Assyrisk
Sprogkoder
ISO 639-1: ingen
ISO 639-2:
ISO 639-3: aii 
Assyriske dialekter.

Assyrisk er en dialekt af det akkadiske sprog, der blev talt i det gamle Assyrien. Det tilhørende skriftsprog blev skrevet med kileskrift på lertavler indtil ca. år 750 før vor tidsregning, hvor pergament, læder og papyrus blev introduceret som medie af aramæerne. Dette medførte at skriftsproget blev udkonkurreret af aramæisk, ligesom det nye sprog gradvist vandt indpas blandt assyrerne i en ny hybrid form, assyrisk aramæisk.

Assyrerne i dag lever som et mindretal side om side med bl.a. kurdere, turkmenere og arabere i det assyriske område, der strækker sig over dele af Irak, Iran, Tyrkiet, Armenien og Syrien – et område lidt mindre end Kurdistan.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Spire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.