Den følgende artikel vil behandle emnet Assens Sukkerfabrik, som har været genstand for stor interesse i lang tid. Assens Sukkerfabrik er et emne, der har skabt debat på forskellige områder og har vakt nysgerrighed hos mange. Gennem historien har Assens Sukkerfabrik været genstand for studier og forskning, hvilket har ført til betydelige opdagelser og fremskridt i forståelsen af dette emne. Gennem denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Assens Sukkerfabrik blive udforsket, og dykke ned i dets betydning, virkning og mulige implikationer i forskellige sammenhænge. Derudover vil forskellige perspektiver og tilgange blive analyseret for bedre at forstå Assens Sukkerfabrik og dets implikationer i dag.
Assens Sukkerfabrik var en sukkerfabrik i Assens på Fyn, der var i drift fra 1884-2006. Fabrikationen foregik på grundlag af sukkerroer.[1]
Fabrikken blev opført 1883-84 efter tegninger af professor Ove Petersen. Fabrikken tilhørte De danske Sukkerfabrikker. Omkring århundredeskiftet producerede fabrikken årligt 12-15 mio. pund sukker. Under højsæsonen beskæftigede den omkring 250, ellers 70 arbejdere.[2]
Sukkerfabrikken lå i byens sydlige del, syd for Kjærum Å. Bygningskomplekset havde nærmest form som et E.[3]
I forbindelse med sukkerfabrikken blev også oprettet særlige roebaner i fabrikkens opland. Disse roebaner blev anlagt omkring 1910. Forud havde der været visse betænkeligheder på grund af det ret bakkede terræn, hvilket kan være en alvorlig hindring for smalsporsbaner.[4] Roebanen betød imidlertid en væsentlig forøgelse af fabrikkens opland. I 1921 var hovedsporenes længde 67,8 km, i 1942 66,4 km. Banen havde i 1942 8 lokomotiver og 457 vogne.[4] I tilknytning til fabrikken anlagdes en saftstation i Kolding,[5] samt i Salbrovad og Haarby.
Da Sukkerkogeriet Odense lukkede i 1970 blev dette områdes sukkerroer overtaget af Assens Sukkerfabrik, og fabrikken i Odense overgik til at være sukkerekspedition, -pakkeri og -lager.[6]
Fabrikken blev lukket i 2006,[7] og er nu ombygget til Assens Rådhus.