Antracit
I dagens verden er Antracit blevet et emne af yderste vigtighed og interesse for en bred vifte af mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets relevans på det videnskabelige område eller dets indflydelse på den økonomiske udvikling, har Antracit formået at fange opmærksomheden og debatten hos eksperter, fagfolk og borgere over hele verden. Gennem historien har Antracit spillet en afgørende rolle i udviklingen af forskellige aspekter af menneskelivet, og dets undersøgelse og forståelse er afgørende for at løse de udfordringer og muligheder, der opstår i dag. I denne artikel vil vi i dybden undersøge virkningen, vigtigheden og implikationerne af Antracit, analysere dens forskellige facetter og tilbyde et globalt overblik over dets relevans i den moderne verden.
Antracit er en form for stenkul med et meget højt indhold af kulstof, mellem 92,1% og 98%. Antracit har derfor en høj brændværdi. Det er stærkt glinsende. Det afgiver ikke tjæreforbindelser eller andre kulbrinter, når det opvarmes.
Geologi
Antracit er som alle kul metamorfoserede plantedele; det er det mest omdannede kul og findes derfor i de dybeste aflejringer. Ved højere grad af metamorfose kan der dannes grafit.
Produktion
Antracit udgør ca. 1% af de samlede reserver af kul. Det udvindes kun i få lande, af hvilke Kina er den største producent. Andre producenter er Rusland, Ukraine, Nordkorea, Vietnam, Storbritannien, Australien og USA. I 2010 var den samlede produktion omkring 670 millioner tons. Antracit inddeles i renhedsklasser, hvor den laveste anvendes i kraftproduktionen, de højeste anvendes i metallurgien.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |