I dagens artikel skal vi tale om Anton Eduard Kieldrup, et emne der har skabt stor interesse i nyere tid. Anton Eduard Kieldrup er et emne, der har været genstand for debat og diskussion på forskellige områder, hvad enten det er på det akademiske område, på det politiske område eller i samfundet generelt. Igennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter relateret til Anton Eduard Kieldrup, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Vi vil udforske forskellige perspektiver og meninger med det formål at give et samlet syn på Anton Eduard Kieldrup og dets indvirkning på samfundet. Vi er sikre på, at denne artikel vil være af stor interesse for alle dem, der ønsker at dykke ned i kompleksiteten af Anton Eduard Kieldrup og bedre forstå dens betydning i dagens verden.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |
Anton Eduard Kieldrup | |
---|---|
![]() Anton Eduard Kieldrup Foto: Peter Most | |
Personlig information | |
Født | 16. februar 1826 ![]() Haderslev, Danmark ![]() |
Død | 22. maj 1869 (43 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Gravsted | Garnisons Kirkegård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Arbejdssted | København ![]() |
Elever | Charlotte Christiane von Krogh ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Anton Eduard Kieldrup (16. februar 1826 i Haderslev – 22. maj 1869 i København) var en dansk landskabsmaler.
Kieldrup var søn af skibsfører, senere forpagter, Jens Kieldrup, og lærte malerhåndværket i Haderslev. Efter at være kommet til København besøgte han Kunstakademiet (1845 – 47) og lagde sig efter landskabsmaleriet. Han begyndte at udstille 1849, gjorde et par studierejser i Norge og søgte allerede i 1851 og 1852 om Akademiets rejseunderstøttelse, dog uden den gang at kunne komme i betragtning. Først efter et ophold for egen regning i München (1858-59) og efter i flere år at have udstillet landskaber, som viste en god og lovende fremgang, fik han i 1863 en akademisk rejseunderstøttelse.
Denne rejse, navnlig hans ophold i Düsseldorf om vinteren, påvirkede ham i mindre gunstig retning, så at farven i hans billeder vel meget fik et tillært modepræg. Men nye studier i hjemmets natur fortrængte snart den tyske skoles indflydelse, og senere arbejder stod friske og naturlige i opfattelsen, bl.a. gengav han det indre af skoven på en smuk og tiltalende måde. Han hørte til den yngre kreds af landskabsmalere, der med alvor og talent gengav fædrelandets natur, da døden bortrev ham 22. maj 1869. Han var gift med Marie født Simonsen.
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.
Flere af Kieldrups malerier findes på danske museer: 2 studier fra Furesøen, Grusgrav ved jysk fjord, Septemberdag, Farum og Skovvej langs en sø, Farum finder man i Den Hirschsprungske Samling. Bornholms Museum har Tørre ovn og Hammershus, mens Sønderborg Slot har Høstfolk i skovbryn og Sommerspiret på Møns Klint. På Statens Museum for Kunst finder man Studie fra Furesøen, mens Et ellekrat er deponeret på Sønderborg Slot. I Flensborg har Städtisches Museum Hammershus og Et bondehus ved Mosel. Derudover findes Kieldrups værker på Haderslev Museum og i Kobberstiksamlingen.[1]
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 9. bind, side 191, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |