Antoine Parmentier
I dagens verden er Antoine Parmentier et meget relevant emne og af stor interesse for samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Antoine Parmentier blevet et emne for diskussion på forskellige områder, fra politik til videnskab. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter om Antoine Parmentier og dens indvirkning på nutidens samfund. Vi vil analysere dets implikationer, dets udvikling over tid og de mulige løsninger på de udfordringer, det udgør. Antoine Parmentier er ikke kun et spørgsmål af offentlig interesse, men har også direkte konsekvenser for menneskers liv. Derfor er det vigtigt at forstå dets betydning og dets indflydelse på vores dagligdag.
| Antoine Parmentier | |
|---|---|
,_agronome_et_philanthrope.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | Antoine Augustin Parmentier  12. august 1737 Montdidier, Frankrig |
| Død | 17. december 1813 (76 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | Grave of Antoine Parmentier[1], Cimetière du Père-Lachaise |
| Nationalitet |  Fransk |
| Søskende | Marie-Suzanne Parmentier |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | lycée Louis-le-Grand |
| Medlem af | Académie des sciences, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1803), Académie de Stanislas |
| Beskæftigelse | Farmaceut (fra 1772), agronom, botaniker, kongelig censur (fra 1779), Inspector general of the French Army[2] (fra 1796), Klinisk diætist |
| Fagområde | Farmaci |
| Arbejdssted | Rue Croix-des-Petits-Champs |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Antoine Augustin Parmentier (født 17. august 1737 i Paris, død 17. december 1813) var en fransk agronom, næringsmiddelforsker og hygiejniker. Han er først og fremmest kendt for at have indført kartoflen til Frankrig. len Parmentier gik i apotekerlære i sin fødeby og blev i en alder af 20 år farmaceut i den franske hær under Syvårskrigen mod Storbritannien og Preussen. Mens han sad i fangenskab i Tyskland, opdagede han de kvaliteter, kartoflen har som næringsmiddel for mennesker.
Tilbage i Frankrig deltog han i 1771 i en konkurrence udskrevet af akademiet i Besançon om erstatning af hvede i fremstillingen af brød og skrev en afhandling om kartoflen, der gjorde ham berømt. Han forsøgte under pres fra kong Ludvig 16. af Frankrig, at udvikle dyrkningen af kartoflen på Sablon-sletten i Neuilly.
For at afhjælpe mangelen på rørsukker anbefalede han blandt andet brugen af druesukker. Han interesserede sig for konservering af mel, vin og mælkeprodukter.
Han arbejdede også med majs og opium og anbefalede konservering af kød ved hjælp af kulde.
Hans videnskabelige arbejder har en bemærkelsesværdig bredde, men han deltog også i samfundslivet, blandt andet ved at bidrage til Den franske Nationalforsamlings reformer i landbruget. Han blev optaget i Det franske videnskabsakademi i 1795.
Parmentier ligger begravet på Père Lachaise-kirkegården i Paris. Flere retter er opkaldt efter ham - og en avenue i Paris.
Værker (ikke komplet)
- Examen critique de la pomme de terre (1779).
- Recherche sur les végétaux nourrissants qui, dans tous les temps de disette, peuvent remplacer les aliments ordinaires (1781).
- Économie rurale et domestique. Bibliothèque Universelle des Dames, rue et hotel Serpente, 1788-1797 ; 8 bind.
- Traité sur la culture et les usages des pommes de terre, de la patate et des topinambours (1789).
- Traité théorique et pratique sur la culture de la vigne, avec l'art de faire le vin, les eaux-de-vie, esprit de vin, vinaigres simples et composés (2 bind., 1801) i samarbejde med Jean-Antoine Chaptal, l'abbé Rozier, og Dussieux
- Traité sur l'art de fabriquer les sirops et conserves de raisin (1810).
Bibliografi
- Anne Muratori-Philip, Parmentier, Plon, Paris, 2. udgave, 2006.
