Antikominternpagten

I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Antikominternpagten, fra dets historiske oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund. Antikominternpagten har været et passioneret og kontroversielt emne gennem årene, der har skabt debat og interesse på forskellige områder. Gennem en omfattende og detaljeret analyse vil vi dykke ned i kompleksiteten af ​​Antikominternpagten og undersøge dets forskellige facetter og perspektiver. Fra dens oprindelse til dens nutidige udvikling giver denne artikel et omfattende overblik over Antikominternpagten og dets relevans i nutidens verden.

Den japanske ambassadør for Nazi-Tyskland Vicomte Kintomo Mushakoji og udenrigsminister for Nazi-Tyskland Joachim von Ribbentrop underskriver Antikominternpagten.

Antikominternpagten oprettedes i 1936 af det nazistiske Tyskland og Japan for at bekæmpe Sovjetunionen og de kommunistiske partier verden over, der var sluttet sammen i Kommunistiske Internationale (Komintern).

I 1937 tilsluttede det fascistiske Italien sig og efterfulgtes i 1939 af Spanien, Ungarn og Manchukuo. Efter at Tyskland havde indledt krigen mod Sovjetunionen i 1941, blev en række af Tyskland besatte lander også medlemmer, dvs. Rumænien, Bulgarien, Slovakiet, Kroatien, Finland og Danmark.[1]

Danmark blev medlem i november 1941 efter stærkt tysk pres, og underskrivelsen blev ledsaget af omfattende protestdemonstrationer i København, hvor især studenterne gjorde sig gældende[2].

Noter

  1. ^ Svenska Dagbladets Årsbok 19. årgang (1941), s. 300
  2. ^ "Antikominterndemonstrationerne. Øjenvidnet - Det Kongelige Bibliotek". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2010. Hentet 27. maj 2012.

Eksterne henvisninger