Andreas Fridolin Weis Bentzon
I dagens verden er Andreas Fridolin Weis Bentzon et emne, der er blevet mere og mere relevant. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets betydning i økonomien eller dets indflydelse på kulturen, er Andreas Fridolin Weis Bentzon blevet et opmærksomhedspunkt for både eksperter og offentligheden. Med sin brede vifte af implikationer og sin evne til at skabe debat og refleksion har Andreas Fridolin Weis Bentzon etableret sig som et afgørende emne på den aktuelle dagsorden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Andreas Fridolin Weis Bentzon, analysere dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens mulige fremtid. Endvidere vil vi undersøge, hvilken rolle Andreas Fridolin Weis Bentzon spiller i menneskers dagligdag og dens relevans i den globale kontekst.
| Andreas Fridolin Weis Bentzon | |
|---|---|
| Født | 23. maj 1936  København, Danmark |
| Død | 21. december 1971 (35 år) København, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Musikolog, antropolog |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Andreas Fridolin Weis Bentzon (23. maj 1936 i Gentofte – 21. december 1971 smst) var en dansk musikforsker, bror til Adrian Bentzon.
Han blev født i Gentofte som søn af komponist Jørgen Bentzon og hustru Michala Johanne Weis.
Værker
- Andreas F. W. Bentzon, The Launeddas. A Sardinian folk music instrument (2 voll. Acta Musicologica Danica n°1), Akademisk Forlag, Copenaghen, 1969
- Andreas F. W. Bentzon, Launeddas, Cagliari, 2002 ISBN 88-88998-00-4
Bibliografi
- Cosimo Zene, Dialoghi Nulesi: Storia, memoria, identità di Nule (Sardegna) nell’antropologia di Andreas F.W. Bentzon, Nuoro, Edizioni ISRE, 2009, ISBN 978-88-96094-10-5, Postfazione di Giulio Angioni.
- Cirese A. M. – Murru A.- Zedda P., Unu de Danimarca. Il mondo poetico di Ortacesus nelle registrazioni e negli studi di Andreas Friddin Weis Bentzon con 2 CD Audio, Cagliari, 2006